Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Kirketidende“ (Fra 1856—62). Herunder ogsaa de kirkelige Sprogforhold i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 I Dantk Kirketidende" o. s. v.
romerske Alterbøger, og man holde dog nu engang op
at føre saadanne Usselheder til Torvs."
Endelig gjør Grundtvig Forfatteren Regnskab for sin
Stilling i Folke-Kirken.
I samme Aargang finder vi en Kundgjørelse fra ham
om Marielyst Folkehøjskole, som da i tre Vintre
havde været i Virksomhed, og hvor daværende Kand. C.
J. Brandt*) var fratraadt som Bestyrer.
Om Prøvetiden", siger Grundtvig, kan jeg kun
sige, at den har svaret til min Forventning, som var og
«r, at enhver levende Bestræbelse for at meddele Ung
dommen en folkelig Dannelse, vil og maa lykkes, i
samme Grad som Virkningen er kraftig og Ungdommen
opvakt, og jeg er vis paa, at Begyndelsen i alle Maader
liar været meget heldig."
I Slutningen siger han, efter at have talt om det
Vrange ved den almindelige Skole-Dannelse og om, at man
ved at halte mellem to forskjellige Grundsætninger"
vil udrette meget lidt og aldrig overvinde den Modbyde
lighed for alt hvad der heder Skole, som ikke uden
Aarsag er dybt indgroet hos Størstedelen af den danske
Ungdom og deriblandt netop hos den hjerteligste Del,
hos hvem folkelig Oplysning og Dannelse vilde bære de
skjønneste Frugter:
Saavidt det staar til mig, skal derfor min lille Høj
skole aabent vise sig ligesaa ensidig som alsidig Dansk,
og stræbe at rense sig fra alt det Skole stø v, som falder
for Brystet, og vogte sig for alle de Skoleretter, som
piner Livet ud af Sjælen, og jeg er ganske vis paa, at
det vil hue den danske Ungdom meget bedre i al
Mag at bestige et lille dansk Bjerg, hvorfra den kan
overse „dejligst Vang og Vænge" og sig selv lyslevende
midt deri, og kan se ud over Bølgen blaa", som baade
aabner og lukker for os, meget bedre, end at smides midt
ud i Verdens-Havet, for at vise, om den kan svømme
hjem og finde den lille Tue, som kaldes Danmark, og
*) Brandt blev Sognepræst til Eønnebæk. I Afskeds-Gildet,
kjøbenhavnske Venner gjorde for Brandt, var Grundtvig
selv tilstede og talte. Kand. theol. Carl Grave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
