Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Kirketidende“ (Fra 1856—62). Herunder ogsaa de kirkelige Sprogforhold i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Dansk Kirketidende" o. s. v. 277
beholde Lyst til at bygge og bo og gjøre sit Bedste paa
den. Saavist som Lysten driver Værket, vil det Første
ogsaa lykkes langt bedre end det Sid ste, og at gamle
Danmark, og alt hvad Dansk er, vil have bedst derafr
det giver Fornuften, saavist som vi alle, og hver især,
finder os langt anderledes vel tjent med dem, der elsker
os og hjælper os gjerne tUrette og bærer over med osr
end med dem, der finder os, i Sammenligning med alle de
Store og Fornemme, knap værdt at ændse, saa at,,
naar man dog til Dagligdags skal leve med os, bliver det
kim taaleligt ved at se os over Hovedet, hundse og hegle
paa os fra Morgen til Aften, som de saakaldte oplyste
og dannede Folk kun alt for meget og alt for længe har
gjort med det stakkels lille Danmarks Eige og med det
stakkels dumme danske Folk og med det til den hoj ere
Dannelse (siger man) rent uduelige danske Moders
maal."
I 1860 leverede han til Kirketidenden først et
Brødstykke af den sidsteAfhandling i „ Kirkelig Samler",
(som vi før har omtalt), førend den, med nogle ganske
faa Ddeladelser, blev trykt i dette Fjerdingaars-SkrifL
Brudstykket i Kirketidenden bærer til Overskrift: Den
levende Kristendom og det lærde Skolevæsen".
Af detLidet, som kun staar i Tidenden, og er altsaa ude
ladt i Samleren, skal jeg anføre en Note i Anledning af
den lærde Drengeskoles kvælende Indflydeise: Selv
Professor Madvig var sikkert aldrig blevet det paa-
Latin «grammatikalske Vidunder", han er, hvis han skulde
slæbt sig gjennem den lærde Skole, som den nu ved ham
er blevet, og han kunde da ikke paa tre Aar (1817—20)
naaet at blive Student, og vil man gjwre sig den Ulejlig
hed i Litterær-Historien at etterspore Udviklingen hos
de store Kongelys paa Tysklands Højskoler, da skal
man ikke finde en Eneste, der i sine Drengeaar har
gjennemgaaet en saadan grammatikalsk-mathematisk Hel
ved-Skole, som vor lærde Skole efterPlanen skal være,
medens man vel finder mange, der saa langt udenfor
deres Fag var meget uvidende. Det er den Alsidighed"y
man har efterstræbt, som gjør, at man paa ingen Side
faar virkelige Stormænd i Aandens Verden."
En anden Bemærkning er hans Paamindelse ogsaa nu
om den videnskabelige Hejskole, idet han skriver om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
