Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Bjovulfs-Drapen paa Angelsaksisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjovulfs-Drapen paa Angelsaksisk. 287
Esq., Professor i Engelsk, baade gammelt og- nyt, ved
vor Højskole; og min Søn, Svend Grundtvig, havde paa
taget sig Broderparten og staaet mig bi med Raad og
og Daad."
Han slutter sin Fortale og Indledning med følg
ende Ord i Maj 1861: Saa være da Bjovulfs-Drapen
paa Grundsproget med hele sit rige Indhold og liele sin
Trang til nærmere Oplysning, Angle r nes og hele vort
Høj nor dens forsinkede, men forjættede Runemestere
paa det venligste anbefalet, som det gothiske Helte
digt, der ikke blot har Krav paa deres stadige Opmærk
somhed og betimelige Haandrækning, men har Krav paa
i saa klar og yndefuld en Skikkelse som muligt at blive
hele den gothiske Læseverden saa velbekjendt, som
Iliaden og Odysseen nogensinde var den græske!
Dette vil vistnok ikke ske med mindre den højnordiske
Vidskab faar sin Hovedstad efter de store Forbilleder
i Oksford og Cambridge, med Ørnen i Asketoppen,
istedenfor Natuglen paa Hybentornen, i sit Storseigl, det
vil jo sige: med Højnordens Aand istedenfor Roms
U vætte til sin Høvding; men det vil dog ogsaa, tiods
alle Forhindringer, med Guds Hjælp, ske til hele Verdens
Gavn og Forundring."
Det undrer kanske Enkelte, at se omtalt Tyskeren
Greins Brug af Grundtvigs Oplysninger",*) førend Grundt
vigs Udgave af Dråpen i Grundsproget var kommet, saa
jeg maa tilføje, at Grundtvigs Overs ætt else fra 1820
har et rigeligt Tillæg af tekstkritiske Anmærk
ninger. Prof. P. A. Munch synes at have havt Agtelse
ogsaa for Grundtvigs angelsaksiske Grandskning, da
han i sin Tid under sin Nedrivelse paa Fr. Schaldemoses
Aftryk af Dråpen kalder Grundtvig: en Hædersmand,
hvis Skotvinge Hr. Schaldemose ikke er værd at løse",
(i Rigsarkivar Langes „Norsk Tidsskrift"). Dengang var
Grundtvigs Tekstudgave endnu ikke kommen, men Professor
Sofus Bugge sés — i Tidsskrift for Filologi og Pædagogik
1869. S. 40 og flgd. — i sine Spredte lagttagelser ved
kommende de oldengelske Digte omßeowulf og Waldere"
*) Om Grein har kjendt Grundtvigs Oplysninger i Kjøbenl-
iavns nyeste Skilderi", i Dannevirke", i Brage
og Id un o. s. v., kan jeg ikke vide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
