Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Embeds-Jubilæum 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Embeds-Jubilæum 1861.
En ny Flagstang, stor tilgavns, kom nogle Dage efter
fra Gutterne i Haandværks-Skolen, som er forbunden
med Dronningens Asyl-Skole, for i en Skole, Grundtvig
havde Tilsynet med, der blev Gutterne naturligvis op
lærte til ogsaa at bruge sine Hænder". Asyl-Skolen
er forskjellig fra Enkedrormingens Asyl og optager Børn
som er voksede fra Asylet, og den kan have dem i det
mindste til de bliver konfirmerte.
I Grundtvigs Rum i Kirken var hensat en Lænestol
med en Bøgegren paa blaa Bund. Kirken var smykket
med Krandse og Slyngninger af virkelige Blomster og
Grønt. Paa Orgelet havde samlet sig til et Sangkor
saa mange Mænd og Kvinder, som der kunde rummes.
Koret var optaget af Præster i Embedsdragt, henved et
halvt Hundrede, og iblandt dem saaes Kirkeminister
Biskop Monrad. Biskop Martensen havde Visitats
ensteds og Biskop Kierkegaard enten Visitats eller
Ordination paa den samme Dag.
Pastor P. 0. Boisen holdt Bønnen i Kor-Døren; saa
istemtes: Fra Himlen kom den Helligaand", saa
Almindelig er Kristi Kirke,
Et Bedehus for alle Folk’’,
og Jesus, hvor er du nu henne!" som er en Lovsang
for Herrens Nærværelse i sit Munds Ord ved sin
Daab og ved sin Nadver. Prædikenen holdtes, sagde
Fædrelandet", med en næsten ungdommelig Kraft1’ og
var knyttet tilEomernes 10de K. 6—15 V. og 17de, der lyder:
Saa kommer da Troen af Hør elsen" o. s. v., hvor
ved han ude i Talen bemærkede, at hvad der staar
skrevet efter Aandens Tilsigelse og hvad Morten Luther
lærte Guds Børn om Ordet og Troen, det syntes kun
at skuffe, og det syntes kun at være et tomt Mundsvejr
hvad der blev sagt om den Helligaands Gjerning, fordi
man ikke rigtig troede paa den Helligaand i hans gud
dommelige Personlighed eller Bevidsthed, ikke blot som
Skriftens og de troende Præsters Aand, men først og
sidst som Herrens og hele hans Menigheds Fælles-
Aand, som gjør levende, og kun derfor kunde man lade
sig indbilde, at der var ingen Forskjel paa Liv og Død
i Aandens Verden, saa Troen kunde være meget ægte
udenß e kj e n d e Is e og ßekjendelsen ogForkyndelsen være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>