Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Embeds-Jubilæum 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Embeds-Jubilæum 1861. 295
lige kraftige uden Troen, atAanden kunde ligesaagodt
føres i Pennen som findes paa glødende Tunger, og at
Apostelen Paulus derfor ligesaagodt kunde have skrevet,
at Troen kommer af Skriftens Læsning som af
Guds-Ordets Hør el se, og skulde forstaaes som om han
havde skrevet det". Han begyndte ellers sin Tale med
følgende Ord:
«Kristne Venner! Det slaar lige til med Søndags-
Evangelierne, thi for et halvt Aarhundrede siden holdt jeg
min Tiltrædelses-Prædiken med Evangeliet om den rige og
fattige Mand, og i Søndags sluttedes, som vi alle véd,
Omløbet med Evangeliet om Nikodemus og Gjenfødelsen,
men det er dog langtfra, at jeg uafbrudt har kunnet eller
maattet udraabe det glædelige Budskab, at Herren har
forbarmet sig over Zion og vil trøste Jerusalem, saa
nu skal Evangelisternes Fodspor igjen være dejlige, fordi
Olæden opvokser i dem og Freden følger dem. Nej, der
som Herren virkelig skyldte sin Tjener fulde halvtred
sindstyve frugtbare Embeds-Aar, da maatte jeg endnu
have en Del tilgode for de Aar, som jeg vel med Pro
feten JoeIs Ord kan sige: Græshoppen og Oldenborren,
Kaalormen og Gnaveren fortærede. Men hvad skylder
Herren os, uden hvad vi maa bede ham ikke at betale,
som Psalmisten synger : Herre ! gak ikke i Eette med din
Tjener, thi intet Kjød kan retfærdiggjøre sig for dig, og
som Apostelen spørger: hvem har givet ham noget forud,
som skulde gjengjældes! Saa er det da Naade over
Naade, at Herren vil lægge det evige Livs-Ord paa Stevets
Tune-e og lade sin Velsignelse følge med, var det ogsaa
kunnet Aar af de mange, han skjænkede mig, selv under
de graa Håar, saa han ogsaa paa mig klarlig har bevist,
at han slaar ikke Haanden af sine Tjenere i Alderdommens
Tid, og forlader dem ikke, naar deres Styrke forgaar". —
Og i Slutningen lover han Gud, fordi vi i den sidste
Menneske-Alder, ved Herrens Højrehaand, som er hans
Aand, har gjort et Kjæmpeskridt fra de Dødes Rige til
de Levendes Land og har nu den samme Løbebane for
os, som Apostelen Paulus beskriver, hvor Krandsen ved
Maalet er af uforkrænkelig Art, er Livets Krone, og
det nedslaar os ikke, men opløfter os, at vi véd, at uden
Herren kan vi slet Intet gjøre, fordi Herren er med os
i sit Munds-Ord til os, med hele sin Aands-Kraft rede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
