Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Efter Jubilæet. Forskjelligt fra Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Efter Jubilæet. Forskjelligt fra Hjemmet.
Efter Jubilæet. Forskjelligt fra Hjemmet.
Søndagen efter, Halvhundredaars-Dagen efter at
han havde holdt sin Tiltrædelses-Præken som Kapellan i
i Udby, da fik — siger Barfod — hans talrige Tilhørere
meget mere Fornemmelsen afenny og frisk Begyndelse,
end af en sen og sildig Afslutning. Han talte, med Lov
prisningen i den 103die Davids-Psalme, under levende Ihu
kommelse af, hvad Herren havde gjort mod ham selv,
baade fordum og nu, om den Kjærlighed, som fra Evighed
til Evighed er Livs-Kilden og er i hele Tidens Løb Livs-
Grunden til vor Frelse fra Synd og fra Død i Satans
Rige, den Kjærlighed, hvormed Faderen har elsket os, saa
han henga? sin enbaarne Son, og hvormed Sønnen har
elsket os, saa han hengav sig selv for os til" et Slagt-
Offer: en Kjærlighed, der strækker sig saa vidt, som Herren
har vandret med Naadens Aand og Naadens Ord paa
Aandedrættets Vinger, følgelig ogsaa til Heivede; thi det
er ikke blot Salmisten, som synger: Herre, hvor skulde jeg
gaa fra din Aand, eller hvor skal jeg fly hen fra dit
Aasyn? foer jeg op til Himlen, saa er Du der, og foer
jeg ned til Heivede, saa er Du tilstede; men hele Herrens
Menighed bekjender stadig Tro paa den Herre Jesus
Kristus, som ned foer til Heivede, da han var kommen
ned fra Himlen, ikke for at dømme, men forat frelse
Verden. — Ja, kristne Venner, jeg véd det nok, at selv
mellem Kristne er der endnu dem, som støder sig over,
hvad dog ogsaa staar skrevet, at Evangelium blev prædiket
for de Døde . . . (men) denne Sandhed er dog alt for
vigtig og alt for glædelig, til at vi maa dølge den.
Vistnok kan og vil hverken Faderen eller Sønnen ud
strække sin Kjærlighed saaledes til Heivede, som Verden
forlanger, da Sandheden umulig kan elske Løgnen, eller
den sande Kjærlighed, enten i Tid eller Evighed, forlige
sig med Falskhed og Misundelse, saa dersom der ikke
havde været Andet i Heivede end Djævelen og hans
Børn, da vilde det i alt Fald været forgjæves, at Frelseren
der prædikede for Aanderne, som før ikke troede. Men
først maa vi vide, at hvad vi kalder Heivede, ogsaa i vor
Troes-Bekjendelse, svarer til hvad Grækerne kaldte Hades,
hvor efter Herrens Tale i Dagens Evangelium baade den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
