Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Efter Jubilæet. Forskjelligt fra Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Jubilæet. Forskjelligt fra Hjemmet. 305
rige Mand og Lazarus var at finde, skjøndt et svælgende
Dyb adskilte dem; og dernæst maa vi alvorlig betænke,
at dersom Evangelium ikke var bleven forkyndt for de
Døde, da maatte enten alle Hedninger været fordømte,
hvad der er en Forn ægeise af den Guds Kjærlighed,
som vil, at alle Mennesker skal frelses og komme til
Sandheds Erkjendelse eller Hedningerne maatte blevet
salige uden Tro paa Guds enbaarne Sons Navn, hvad der
er en Bespottelse af den kristelige Sandlied: at der er
intet andet Navn end Vorherres Jesu Kristi, hvori
Menneskene kan frelses fra Synd og Død." Gr. indrøm
mede, at der altid vil findes dem, som misbruge denne
Sandlied til deres Fordærvelse, men de samme vilde mis
bruge hvad de hører om Røveren paa Korset og tænke,
det er tidsnok at omvende sig paa Retterstedet eller
i Dødskampen, og for deres Skyld skal vi dog ikkenægte
Sandheden vort Vidnesbyrd eller Kjærligheden sin Pris
eller berøve Menneske-Hjertet den Trøst, at der ved Guds
rige Barmhjertighed, af hans store Kjærlighed dog ogsaa
mulig kan være Redning for dem, der uden gjenstridig at
foragte og forskyde Guds Naade i Kristus dog her
forblive fremmede for den, naar vi kun tør tro, at de dog
i Granden havde Hjerte for Guds Sandhed og Guds
Kjærlighed."
Prækenen paa den Dag indeholdt mere, end her er
meddelt, og — næste Søndag med Evangeliet om den store
Nadvere gik han meget strængt i Rette med sig selv for
ikke ivrig og kjærlig" nok at have paa aandelig og
hjertelig Maade stræbt at nøde" dem paa de alfare
Veje", det er: dem med den almindelig herskende løse
Tankegang og kolde Betragtning af Spørgsmaalene om
Gud og Evighed, som om det ikke gjaldt Liv eller Død,
Himmerig eller Helvede for Enhver af os, med Herlighed
og Fred eller med Trængsel og Angst over Sjælen, over
den Skabning, som véd af sig selv at sige og kan aldrig
blive sin Samvittighed kvit, og gaar derfor enten evig
Glæde eller evig Kval i Møde." . . . Denne Rettergang
var imidlertid sikkert i det Hele kun et Udtryk for et
stærkt Fremstod i den kristelige Kjærlighe ds Fremvækst
i Grundtvigs eg et Hjerte; thi det viste sig, ogerkjendtes
af ham selv, at den gamle Herrens Tjener var af Aanden
med de mange Tjenester" sat til fremdeles at have sin
11. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
