Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I „Kirkelig Samler“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 I nKirkelig Samler".
Tjenere, Aandens Eedskaber og Herrens Medarbejdere,
maa levende opfatte vort Forhold saavel til Menig he den
og til Skriften som vore egne Modstandere. Ved den
Lejlighed anmærker han om den kristelige Skrift nu og
herefter, hvorAa’nden hersker og Ordet lever", at, naar
man herefter aldrig mere glemmer, at Beskrivelsen
altid kun er en Bisag, hvor Livet, som i alt kristeligt,
er Hovedsagen, da er jeg vis paa, at den kristne
Menighed, som det aåndelige Guds-Folk, skal have endnu
langt mere Gavn og Glæde af sin fortløbende historiske
og profetiske Skrift, end det verdslige Guds-Folk i Jøde
land havde af sin !" Han begrunder ogsaa i samme Afhandlig,
hvorfor han egenligsletingenDelhartagetiPenne-Fejden
omdet ægte lutherske og om Skriften og dens kristelige
Forhold til Herrens Munds-Ord ved Daaben og Nadveren,
skjøndt Fingrene tit har kløet og maattet klø paa mig,
efter at vise den nordiske Læse-Verden, eller dog alle
Menighedens opvakte Læsere, hvor uforsvarlig, tit
højst latterlig, man beraabte sig paa Luther, paa den
danske Stats-Kirke, og fremfor alt paa Skriften, for hvad
hverken Luth er eller den danske Statskirke nogensinde^har
sagt, og som Bibelen, saavidt den kan sige noget, maa sige
netop det Mod satte af; jeg holdt mig tilbage, fordi der ved
saadan Penne-Fejde hverken for Menigheden eller for
dens skriftkloge Tjenere var det mindste at vinde, men
tabdes meget, naar vi og Menigheden derved fik Skin af
at underkaste os enten Luthers eller nogen Stats-
Kirkes eller nogen Bogstav-Skrifts Dom i Troens
og Salighedens og den tilsvarende Friheds og Op
lysnings Sag."
I denne Afhandling gjør han dog en Undtagelse, dels for
de ÜbefæstedesSkyld1’ og dels tor at vise, at der var slet intet
vundet for Troen og Menigheden, naar vi, saavidt som det
kan ske ved en Penne-Fejde, slog Dr. Eu de lb ach og hans
Hærskare af Marken, men at det kun synes saa under
vor meget beklemte statskirkelige Stilling, som vi helst
skal se bort fra, da den enten snart maa blive til
strækkelig fri eller aldeles ophøre".
Hvad nu først gamle Doktor Morten Luther an
gaar, da var han jo aldeles enig med os om, at Kristi
Menighed skulde slet intet have med ham at gjøre, hvis
han ikke uden al Forbeholdenhed bekjendte sig til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
