Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig om Embedsmands- og især om Præste-Dannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig om Præste-Dannelsen o. s. v. 333
denne grove Ulæmpe, og den umistelige Privatist-Eks
amen ved Universitetet, trods Professor MadvigsSuk
og Professor Ussings Taarer, blev uanfægtet, da vilde
den bagvendte Skoleplan ogsaa for os til Nød være taalelig".
Kommer man nu fra Sundhedens og Livets Side
til at betragte den lærde Drengeskole, der aldrig har
haft andet Levende ved sig end Skoledrengenes Spil
lopper, da opdager man let, at om ogsaa denne Skole
skulde være et nødvendigt Drivhus for tilkommende
Eektorer og Professorer, saa er den dog et meget
upassende Tugthus for Landets tilkommende Præster,
Dommere, Læger og andre Embedsmænd, som man nød
vendig maa ønske sig saa dygtige og saa driftige til
deres vigtige Embeds-Gjerning, følgelig saa friske og
sunde paa Sjæl og Legeme, saa folkelige, saa klar
øjede for det virkelige Liv og saa fri for alt Pedanteri
og Bogorme-Væsen, som inuligt, saa Staten vilde for
synde sig ligesaameget mod sig selv som mod de Paa
gjældende, ved i den lærde Drenge-Skole og paa den
endnu langt mere pedantiske og aandløse end strængt
videnskabelige Høj skole at gjøre dem til Slagt-Offer
for nogle Rektorers og Professorers stumme og døde Afguder".
Om man da ogsaa af en vis Ærbødighed for den
saakaldte rene og strænge Videnskabelighed overlod disse
Eektorer og Professorer Metropolitan-Skolen til at
forplante sig i, saa besluttede man dog vist forresten at
oprette passende Planteskoler for Embedsmænd ene,
beregnede paa den Livs-Stilling og Virksomhed, de at
traaede, og man vilde her ikke krævemere bogligKonst
end der med skikkelig gode Anlæg, med almiudelige For
kundskaber og folkelig Dannelse, i den voksne Alder
lod sig paa et Par Aar erhverve, saa Staten da vilde
have frit Valg mellem mange Dygtige istedenfor nu
tvungent Valg mellem mange Udygtige. Naar en Stat
nemlig vil i Reglen have gode, dygtige og hengivne Em
bedsmænd, da maa den især vogte sig for at stille For
dringer om en vis Bog-Kundskab og boglig Dannelse
til dem, som, for at vindes, i Regelen maa begyndes i
Barne-Alderen, da man aldrig kan vide og sjælden
gjætte, om Barnet i den voksne Alder vil have Lyst og
Bekvemhed til en vis Embeds-Stilling og tilsvarende
Virksomhed, thi selv naar Fordringerne ellers var langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
