Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig om Embedsmands- og især om Præste-Dannelsen - En frikirkelig Vidskabs-Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Grundtvig om Præste-Dannelsen o. s. v.
mindre urimelige og umenneskelige end de er nu, vilde
man dog derved berøve sig mange af de bedste Kræfter
og belemre sig med en Flok übrugelige Kjødhoveder og
Læseheste, som man, naar de fik Attest for at have
trukket Læsset, maatte se at skaffe Levebrød med Pen
sions-Ret."
Lægger man nu hertil, at i ethvert Land med
frie og folkelige Indretninger maa man nødvendig hvert
Aar og hartad hver Dag af Erfaring lære, at alle Em
bedsmænd, som skal fortjene deres Kost og Løn og
Naadsens-Brød, de blotlæsende, skrivende og oplysende,
saa vel som de styrende, dømmende og raadende, lægende
og trøstende Embedsmænd maa fremfor alt være hjemme
i det virkelige Liv, driftige, folkelige og frisindede,
da maatte Danskerne jo være Hottentotter, naar man
ej skulde haabe, de vilde saa at sige enstemmig kræve
og tilkjæmpe sig et levende, folkeligt og velgjørende
Skolevæsen istedenfor det rædsomme Dø db ide ri, der lige
som med Flid ødelægger vor Ungdom og plager hele Folket".
En frikirkelig Vidskabs-Skole.
I det meget sørgelige Tilfælde, at man dog endnu for
længereTid vilde opretholde de utaalelige Eksamens-
Krav, maatte da Menigheden, for at faa dygtige, fri
sindede, levende og folkelige Embedsmænd, træde ud og
selv se til at oprette en Op ly snings- Anstalt, der vel
bedst, efter Grundtvigs Tanker om den, maatte hede: en
frikirkelig Vidskabs-Skole. Herom udtaler han sig,
i Fortsættelsen af det F oregaaende*), paa følgende Maade:
. . . Dog sæt, hvad jo var meget muligt, at det med
dette tvingende Krav, som med det meste hos Danskerne,
gik svært i Langdrag, og sæt tillige, hvad dog Gud for
byde: at Regjering ogßigsdag hverken af ovennævnte
Grunde eller tillige for at undgaa vor Udtrædeise af
*) Se Stykket: I)et evige Livs-Ord af Vorlierres egen
Hund til Menigheden", S. 361 o. flg. i Den kriste-
lige Børnelærdom betragtet af N. F. S. Grundtvig".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
