Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - En frikirkelig Vidskabs-Skole - Forskjelligt fra 1862
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En frikirkelig Vir"skab3-Skole.
338
og fornyede Menneske-Folk, hvis den ikke, som det
sømmer sig Ly se ts og Dagen s Børn, af al Magt bekjæmpede
og klarlig overvandt det aandelige Mørke med a ånde
lige Vaaben og nærmede sig med Kjæmpeskridt den for
Mennesket størst mulige Klarhed. Den kristelige Oplys
ning har derfor først naaet sit timelige Maal, naar Herrens
Frimenighed har vundet samme Klarhed som aaben
barede sig i Menneske-Sønnen Vorherre Jesus Kristus,
og med det samme har, ogsaa efter Skriften, den kriste
lige Lærestand naaet sit Maal, som er Enheden af
Guds Søns Tro og Erkjendelse, der kun er mulig, naar
Menigheds-Livet har naaet sin Mdvoksne Mands-Alder. Lige
som nemlig den kristelige Oplysning gaar ud fra den
Forudsætning, at baade hele Skabningen og hele Tiden
har sit Udspring af det eviglevende Guds-Ord", som
var hos Gud og var Gud, og er Menneskets Livs-Lys,
saaledes udspringer jo hele den kristelige Oplysning,
saavelsom det kristelige Liv og Levnets-Løb, af den
aandelige Kjend sgjerning, at Guds- Ord et" i Tidens
Fylde blev Kjød" "for at vinde sig en troende Menig
hed, der i hjertelig t Fællesskab med ham ikke blot faar
Aand af hans Aand, men ogsaa Kjød af hans Kjød, og det
maa da være den kristelige Oplysnings Maal at vise, hvor
dan alt Timeligt klarlig har sin oprindelige Sanimen
hæng i Guds -Ordet fra Evighed, og hvordan det under
Tidsløbet er samlet i Jesus Kristus og lever og rører
sig i hans Menighe&u.
Forskjelligt fra 1862.
Hver Uge holdt Gr. denne Vinter For-edrag over
Kirkehistorien" i sit Hus.
I Marts hensov Bernhard Severin Ingemann i
Sorø. Grundtvig og Ingemann var nu, trods det gamle
prøvede Venskab, ingenlunde enige i alle vigtige Ting,
enten i det Bergelige, som Ingemann i Granden var
udenfor, eller selv i det Kristelige. Og Folke-Høj
skolen havde Ingemann heller ingen Tiltro til, før Ung
doms- F1okk en fra Marie 1y st i Slutningen af Femtierne (?)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
