Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Forskjelligt fra 1862
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forekjelligt fra 1862. 339
kom ud til Sorø og hilste paa ham. Da, ved det levende
Møde, maatte Tvivlen give tabt for den glædelige Virk
elighed, og da han en Tid efter kom ind til Kjøbenhavrl
og besøgte sin gamle Ven paa Vilhelminelyst, da udtalte
han sin store Glæde over Skolen. Og Højskolens Fader" blev
paa sin Side ikke mindre glad over hvad Sorø-Skjalden
sagde til ham, og han kom, i Samtale med Folk. tit til
bage til Inge mann og Høj skolen. Vennens Bortgang
bedrøvede Grundtvig, og hvad der offentlig ved denne Lej~
lighed fremkom fra hans Haand er kun følgende Vers:
nMellem Nordens Hoved-Skjalde,
Som jeg hilsed fjern, og nær,
Ingen turde Ven" jeg kalde,
Uden ham, som daaned her ;
Mellem Højolds Bautastene
Staar med Luren jeg alene!
Intet dog jeg har at klage:
I halvtredsindstyve Aar,
Med de mange tusind Dage
Jeg i Vinter som i Vaar
Fandt hos Inge mann en Broder,
Sen af samme Skjaldemoder.
Prise maa jeg da min Lykke,
Vel som Danmarks Lykke stor,
Thi, som mer end Skin og Skygge,
Dyrt er Venskab trindt paa Jord,
Sjeldnest vel imellem Skjalde,
Som ej Muser ens paakalde!
Derfor skal paa vore Grave
Venskabsblomsten yndefuld,
Enndet op i Freyas Have,
Længe dufte over Muld,
Vidne, at i Danevangen
Blomsterduft har Fuglesangen!
Hjertets Sanger der oplives
Ved de Boldes Vaabenbrag,
Daads-Herolden der henrives
Ved det ømme Hjertes Slag,
Her jævnsides Løbebaner
Har med Aser altid Vaner!"
il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
