Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Ved Studentermødet 1862 - Fra Høsten 1862
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Studentermedet 1862.
346
Da suser vel brat i det heje Nord
Det Ry over Bjergenes Tinde:
Som Odin kvæder, saa hamrer Thor
Til Storværks Pris i det høje Nord."
Fra Høsten 1862.
I Begyndelsen af August blev Grundtvigs føromtalte
Svigersøn og Kapellan P. 0. Boisen angrebet af Skar
lagensfeber, og i samme Maaned hensov han yndig under
Bekjendelse af Troen og Fader vor i en kjærlig Kreds
af Hustru og af Brødre, der for den elskede Bro ders
Skyld var komne til Kjøbenhavn. Han havde, som
vi tildels har berørt, tilligemed Bestyrelsen af Dronning
Karoline Amalies Asylskole, ogsaa overtaget Bestyr
elsen af hendes private Godgjørenhed og kom derved i
Forbindelse med en Mængde Fattige, baade Store og Smaa, som
han bar stor Omhu for. Og den Sangens Evne, han i
fortrinlige Grad besad, den anvendte han trolig blandt de
Gamle paa Vartou Hospital og blandt Bø mene og hvor
han kom og dertil var Ønske og Anledning. Og foruden
at han samlede de før omtalte bi bel hi sto riske og
kirkehistoriske Salmer og Sange", udsendte han
„Vi s e r af og for dansk e F o 1 k, " og begge Dele bidrog übe
regnelig til at fremme „Fuglesangen i Lunden". Derfor
sagde Grundtvig i Kirken (26de August), blandt Andet,
over hans Kiste:
wJa, kristne Venner! hvad enten vi tænke paa Livet
hos de Smaa, som i Verdens Skoler altid plages og tit
fortæres, men som i vor elskede Dronnings Skole for Livet
blev med Flid opelsket, folkelig og kristelig oplyst, eller
vi tænke paa Livet i Lovsangen baade hos de Yngste og
hos de Ældste og i hele Menigheden, for hvilket Ingen
iblandt os har virket flittigere og heldigere end han, hvis
Læber nu maa tie, da er vi i Herren og hans Menighed
visse paa, at hverken synker det Liv med hans Støv i
Graven, ej heller skal det afbrydes med hans Løbebaiie,
men skal vokse og bære mangfoldig Frugt iblandt os til
Herrens og Tjenerens velsignede Ihukommelse."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
