Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra Høsten 1862
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Hesten 1862. 347
Der staar skrevet: Døden er den sid ste Fiende, som
overvindes, og ligesom alle de. der var Vidne til Guds
Tjeners Strid med Døden paa hans Sotteseng, vidne liøjt
om Livets Sejer, saa skal med Guds Hjælp Bekjendelsen
og Lovsangen, som fra hans Læber tonede liflig ind i saa
mange Børns og Gamles Hjerter, med voksende Kraft ud
bryde paa Manges Tunger til hans Kjærligheds Pris, som
gav Os sin enbaarne Søn, Vorherre Jesus Kristus, for at
hver den, som tror ham, skal ikke fortabes, men have det
evige Liv. Fred med alle Guds Børn, baade her og hisset,
i Vorherres Jesu Kristi Navn. Amen!"
Søndagen før Begravelsen var Grundtvig i Kirken
meget bevæget, og i Bønnen mindede han om den heden
gangne Ordets Tjener og bad, at Aanden maatte vække
-Nogen af de Unge til at indgaa i hans Gjerning i Menig
heden. En dansk Ven skrev mig til i de samme Dage:
„ Jeg har den Tro, at den Gamle har ventet, at det skulde
ske, at en af de Unge havde kommet til ham og sagt:
Aanden driver mig til at tilbyde mig, om Du vil have min
Tjeneste. Sligt er vist ikke sket." Saa blev der Tale om
Kristian Køster, der en 3 Fjerdingaar havde været
Hjælpepræst i Jylland, men var nu ledig og kunde gaa
lige ind i Gjerningen hos Grundtvig; men han saavel
som enhver anden vilde helst opfordres af Grundtvig der
til, de vilde gjerne have det yd re Kald, at de kunde sige,
at ikke de selv havde valgt Pladsen. Grundtvig derimod
ønskede, at de skulde selv mælde, de havde det indre Kald."
Da Grundtvig prækede den 7de September, skal han
have opkastet et Spørgsmaal. ora da Aanden havde udtalt
sitEffata over mange Øren og mange Munde, og svårede:
at faa af de Ældre, ingen (eller: næsten ingen) af de
Yngre talte endnu redt om de aandelige Ting. Dog
mindede han om Væksten fra det: at have Øret aabent
til det: at have Tungen til Aandens Tjeneste. Somme
fandt, at Grundtvig den Dag havde været for streng",
Andre troede, at han talte under Indflydelse af den Om
stændighed, at Ingen syntes at have fornuminet et virkeligt
Aandens.Kald til at mælde sig som hans præstelige Med
hjælper i Boisens Sted. Hvordan Grundtvig forresten be
tragtede Livet omkring sig i Menigheden, faar vi siden
overflødig Lejlighed til at omtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
