Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet. 355
sædvanlige, som en Lov-Bog for Kristen-Livet men
som et profetisk Speji for det Liv, som vii komme til
at opvokse og udvikle sig af det evige Livs-Ord, ved
Herrens egne In dstifteiser. En væsenlig Hindring for
Gjennemførelsen af denne Oplysning er Glemselen af, at
det er kun i den gode Jord", det er muligt, at Guds-
Sæden kan bære varig Frugt, og den anden, dermed be
slægtede, Vane, at Prædikanten, indbildende sig at være
Vorherres Stillings-Mand, med al sin udtværede Selv-
Tale efter skriften", forhindrer baade Guds-Ordets
hemmelige Rodfæstning og Opspiring i det troende
Hjerte og forhindrer Vaar-Solen i Herrens Fred med
med dig! og Fred med Eder!" fra at faa skinne paa den
af Præste-Legemet med sin Skriftklogskab tilskyg
gede Sæd.
Dog om denne vigtige Side ved Grundtvigs Forkyndelse
mere siden, — nu tilbage til Sagen i Kirke-Spejlet!
Den her betegnede Oplysning om Undfangelse,
Fødsel og Vækst viser da ogsaa, selv übeset, at Moder-
Menighedens Førstefødte, den ebrai ske Menighed, kunde
ikke været fuld voksen i Kristi Kjærlighed, saa dersom
Lukas virkelig havde sagt, hvad man almindelig har an
taget, at hele Menigheden i Jerusalem var ét Hjerte o^
én Sjæl, da — siger Gr. — maatte vi draget hans Vidnesbyrd i
Tvivl, eller rent ud forkastet det, som noget, der ikke
kunde være og heller ikke kunde vides uden af den Aand^
som randsager alle Ting, og hvis Oplysning Lukas ej
anderledes havde Løfte paa end vi. Det behøves imidler
tid ikke her, da Lukas kun siger, at i Mængden af de
Troende var der ét Hjerte og én Sjæl, og bestemmer altsaa*
ikke, hvorvidt det indvortesFællesskab i Kjærligheden
gik, enten i Menigheden eller i Graden, men kun at det
gik saavidt som det behøvedes for at avle udvortes Fælles
skab om timeligt Gods, hvad Kommunismen i den nyeste
Verdens-Historie lærer of, man endogsaa uden al kristen
Tro og Kjærlighed kan stræbe at iværksætte".
Grundtvig nærede forresten ikke mindste Tvivl om
den ret apostoliske Menigheds Fortrin fremfor os og
alle mellemliggende Slægter;’, men selv da Guds
Enbaarne fornedrede sig til den Menneskelige, da fødte»
han ligesaalidt indvortes som udvortes et fuldvoksent
Menneske, men et Menneske-Barn i alle Maader, saa at,
11. 23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
