Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet.
da det er hans Menneske-Liv, der gjenfødes i hans
Menighed, maa det nødvendig være samme Vilkaar
undergivet som hos ham selv".
Naar derfor Menigheds-Livet i sin Barndom var et
saadant Paradis-Liv, "som Herrens eget i hans Barn
dom, da var det alt hv.ad det kunde være", og saa paa
-peger Grundtvig Lukas’s egen Beretning om, at Menigheds-
Livet i Jerusalem, med al sin Elskelighed ogYndiglied,
dog ikke fattedes Klinten blandt Hveden (Ananias
og Safir a), og han paapeger, hvorledes den tidlige For
tørnelse mellem de ebraiskeoggræske Mefllemmer af
Menigheden i Anledning af dens Enkesæder beviser, at
den Kjærlighed, som er Fuldkommenheds-Baand, endnu
ingenlunde havde sammensmeltel: alle troende Hjerter i
det store Kristus-Hjerte, hvori der er hverken Jøde
Men Græker eller Mand uden Kvinde".
Vi véd alt før, at Grundtvig paaviste, hvorledes den
kirkehistoriske Konge- Vej har gaaet gjennem følgende
-Sprog-Samfund: det ebiaiske, græske og romerske,
det angelsaksiske og det saksiske (med Luther) til
-os i Højnorden y , hvor den sjette Hoved-Menighed
fødes og opvokser, og denOplysningomKonge-Vejen
maa vi foreløbig have i stadigt Minde, naar vi vil vinde
en Udsigt over Grundtvigs Betragtning af disse Hoved-
Menigheder.
Hvem der tillige har lagt Mærke til, hvad der i det
Foregaaende er sagt om Kristendommens Forhold til
Folkeligheden, som i Granden kun er det Samme som
Forholdet imellem Sæden og Jordbunden, maa vente
.sig, at dette Forhold ogsaa gjennem Gr.s kirkehistoriske
Foredrag er taget tilbørlig i Betragtning, og han skal
i Kirke-Spejlet i den Sag visselig heller ikke blive skuffet.
Hvad da det ebraiske Menigheds-Liv angaar, da
paaviser han nu, hvorledes dermed gik:
Uagtet Menigheds-Livet i Jerusalem fra først
af var en i det Hele baade før og siden mageløs For
samling af Guds gjenfødte Børn, som ved Morgen-
Stjernernes Sang raabde af Glæde, saa var deres Kjærlighed
dog ufuldkommen, og var, som Barnets rørende Kjær
lighed, hos den faldne Slægt udsat for at kjølnes med
Aarene, og at det virkelig skede i Jerusalem endnu før
Apostlernevaruddede, det ser vi afApostelen Pauli sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
