Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet.
372
at kun i den saakaldte katholske Kirke" var den kri
stelige Grund-Sandhed, saa man i Grunden ikke
kunde løsrive sig fra den uden at gaa over til Kjætterne;
men han kunde hverken sætte forsvarlig Skjel mellem
Kristen-Troens urokkelige Grundvold og Lære-
Bygningej;ne derpaa, eller turde gaa tilbunds i Drøft
elsen af den kristelige Frimenigheds Forhold til
Rigerne af denne Verden". — Kalvinisterne, der har
omgjort selve Daabs-Pagten til en blot Henvendelse til
Fadderne om at lære Barnet den apostoliske Troes-Be
kjendelse medmere, betragter ikke Grundtvig som Kristne
i Menigheds-Betydningen, og han siger med Hensyn til
dem og de Romersk-Katholske: Saalænge Katholikerne
beholde og Kalvinisterne forkaste den grundkriste
lige Daabs-Pagt, saa længe er Kristi Frimenighed
kirkelig adskilt fra Kalvinisterne, men kun theologisk
adskilt fra Katholikerne, fordi alle oprigtige Katholiker,
som holde fast ved deres Daabs-Pagt, har den
kristelige Fælles-Tro og er Kristus tildøbte*), medens
de kristeligt troende Kalvinister i det Højeste har en
Johannes-Daab til Omvendelse".
Grundtvig saa naturligvis, ligesom Apostelen Paulus,
i Moses som Folke-Fører et Forbillede paa Kristus
med den gjennemgribende Forskjel, at Jesus
Kristus maa staa for os ikke som Kristen-Folkets Lo v
giver, men som dets Skaber, som derfor heller ikke
efterlod sig nogen Lo v- Bog, men det evige Livs-
Ord i uafbrudt Virksomhed fra Slægt til Slægt i hans
Gjerninger, som er Syndernes For
-lad else, Gjenlød el sen og Opfodelsen af det
aandelige Folk til fiildt Fællesskab med sin Konge,
som en og samme himmelske Fad er s Børn", ( Kirke-Spejl"
.S. 103). Men han saa naturligvis ogsaa, som Apostelen, i
det israelitiske Folkeliv et Forbillede paa det
kristelige Menigheds-Liv, som Grundtvig fra sit
*) Men med Paven selv og hans Præsteskab troede
Grundtvig at oplyste Kristne ikke kunde kristelig comu-
nisere, fordi i den romerske Katekismus Apostolikeren
i Rom og hans Gejstlighed fremstilles for hele Menig-
heden som udgjørende eller nødvendig udfyldende det al-
mindelige Kirke-Begreb (ecclesia catholica).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
