Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet. 371
Folk, som især den islandske Saga-Skrift lærer os at
kiende."
Jeg har da, ikke saa længe efter Islands Tusind
aar", ladet Grundtvig, saadan som det nu kan ske, lægge
sit Ord med i Laget, men maa dog ogsaa ile videre frem
i denne Mindelse om de kirkehistoriske Foredrag eller
nKirke-Spejlet", og haaber, som sagt, at de Læsere, der
har Raad, skaffer sig selv den mærkværdige Bog og vil
da deri finde mangefold mere Oplysning om Kristendom
mens Vilkaar og Virksomhed gjennem Tiderne ogGrundt
vigs Betragtning deraf, end der her kan engang blive
ymtet om.
Vi omtalte fornylig, at Kristendommens Indførelse hos
Anglerne og altsaa Skabelsen af den 4de Hoved-Me
nighed var i Kirke-Spejlet særdeles udførlig behandlet,
og dertil vil jeg endnu føje, at den nordiske Læseverden
for ikke længe siden har fra en anden Haand modtaget
et Værk, der saa klart som hidtil ikke er sket, viser os
paa det skjaldelige Omraade Vekselvirkningen
mellem Kristendom og højnordisk Hedenskab.
Det er Professor Ha mm eri chs fer omtalte Skrift Episkk
ristelige Oldkvåd", hvor vi i Grundsprog og næsten
ordret Oversættelse møder udferlige Prøver af Kvadene,
især fra de angelsaksiske (Kædmun, Kynewulf o. fl.)
men ogsaa fra de tyske og hjeirnordiske Skjalde,’ fra
den Tid, da Kristendommen netop havde vundet Ørenlyd
hos dem.
Hvad den femte Hoved-Menighed, den tyske,
angaar, da har vi saa tit omtalt Grundtvigs Forhold til
Hoved-Manden Morten -Luther og kommer nødvendig til
at omtale det endnu mere, saa vi maa overvinde Fristelsen
til at meddele andre af Grundtvigs mangfoldige Bemærk
ninger om den lutherske Eeformation og blot sætte et
Mærke for hans Hævdelse af, hvad den augsburgske Kon
fession ogsaa paa det tydeligste lærer os, at Luther
holdt stærkt paa, at man maatte tilhøre den alminde
ligé eller katholske (ikke papistiske) Menighed, skjøndt
han kom til at give den uforsvarlige Oversættelse
„kristelig" i Daabs-Bekjendelsen. Grundtvig skriver: „Luther
følde det ligesaagodt som vi, og vel tildels dybere end vi,
11. 24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
