Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet. 379
kristne og Medarbejdere, at norden for Ejderen og frem
for alt i Danmark, hvor vi har faaet Sognebaandet løst,
er hverken Prøven saa vovelig, eller Lykke-Træffet saa
urimeligt, at vi derfor, uden i yderste Nødsfald, skulde
give Menigheden en især forDannemænd og Dannekvinder
pinlig og i Hjemmet hartad ufrugtbar Stilling." —
Dermed slutter Kirkespejlet, men Nordmanden, som
lusker, at Grundtvig ligned de Folk, der lod sig tvinge
til modtage Kristendommen, med Edo mi terne, han saa dog
for et Øjeblik gaa et Skridt tilbage til det udmærkede
etogtyvende Foredrag, der handler om Kristendom
mens Indførelse i Norge, og her ser vi ham paapege,
hvorledes der, trods Tvangen, dog ogsaa i Norge danned
sig en Frimenighed" (det er: en Menighed, som
godvilig tog mod Ordet), idet han siger (S. 210):
Naar vi da alligevel tør sige, at der ogsaa i Norge
fødtes en Frimenighed, da er det kun fordi de konge
lige Evangelister sædvanlig hos deres norske Lands
mænd medte altid Aabenhjertighed og en Gjenstridighed,
der kun tog til, naar de vilde kyse Livet af dem med
Vaabengny og nødtes snart til at lade dem tro, hvad de
vilde."
Og senere, efter at han havde talt om Konger nes
Bisper, hos hvem man ikke kan se, hvad de forte i deres
Skjold, siger han: #
Naar vi derfor heller ikke enten i den følgende
Middelalder eller ved Fornyelsen (Reformationen) i Norge,
Kjæmpers Fødeland, møder nogen navnkundig Kjæmpe for
Troens Sag, da maa vi vel slutte, at Kristendommen dér
er blevet almindelig forkyndt og opfattet, ikke som et
Evangelium med Guds Kraft til Salighed, men enten
som en blot Kirketjeneste eller som en ny Lov, saa Norge
endnu har sin Evangelist tilgode, som dog efter alle
Varsler vil være en Indfødt, der finder Troen ogDaaben
i deres kristelige Aand og Sandhed udenlands, men maa
være beredt paa en haard Kamp med sine Landsmænd
og vil kun ved at kjæmpe under den aandeligeFriheds
Banner kunne undgaa et brat og sørgeligt Nederlag.
At navnlig dette stærke Friheds-Krav, der paa
alle Aandens og Hjertets klare Enemærker føler sig
fuldt berettiget, var Hovedgrunden til Nordmændenes
Kejsning mod deres kongelige Prædikanter, det saaesbedst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
