Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmtt
Omfang, Indskydelses-Maade og eneste rette For
tolkning, som vi hverken kan faa Aanden til atbekræfte
eller mod Verdens Boglærde sejerrig forsvare".
Det er derfor en stor Lykke for os Danske, at
hverken den augsburgske Bekjendelse eller vor Præste-Ed
derom har gjort nogen Bestemmelse, saa den Frihed, vi
derved nyde, maa vi endelig baade i og udenfor Stats-
Kirken mandig hævde og aldrig paa noget Vilkaar slippe!"
Den Dag Grundtvig sluttede sine kirkehistoriske Fore
drag (1863), sagde han blandt andet: Vil Gud, jeg lever
til næste Aars Pintse, da har jeg fyldt de Femogtyve ved
Vartous-Kirken, og skulde jeg regne efter Tallet af Kon
firmander, da maatte Virkningen i levende, kristelig Ret
ning været hojst übetydelig, men efter det Indtryk, Var
tou-Forsamlingen med sin Menigheds-Sang under
Øgenavnet Grundtvigianerne" har gjort paa Verden ikke
blot i Hovedstaden, men i hele Danmark, kan det dog
neppe fejle, at der jo i den seneste Menneske-Alder kjende
lig har dannet sig en Kjerne til en dansk Frimenighed,
der, da den udelukkende holder sig til den apostoliske
Troes-Bekjendelse og Herrens egne Indstiftelser,
vistnok mindst af alle nu saakaldte kristne Kirke-Samfund
med Rette kan kaldes en Sekt (et Afsnit) og gives Øge
navn efter en af Herrens og sine Tjenere, men som dog
ganske rigtig har den kirkelige Ejendommelighed kun at
kræve Enighed om hvad der har været fælles for alle
Troende og Døbte. og kun at søge det nye aandelige
Liv i Ordet til os af Herrens egen Mund ved hans egne
Indstiftelser."
Han viser da, hvorledes, ved Religions-Friheden og
Sognebaandets Løsning, Vejen er banet for en kristelig
Frimenighed, saa den vil og maa rejse sig, naar den
kristelige Friheds-Aand virkelig er over os og de
hjertelige Vilkaar for Menigheds-Livet virkelig findes:
thi da er Spørgsmaalet kun om den vil rejse sig in den
Folke-Kirken eller maa stille sig udenfor den."
Han paapeger, hvor urimeligt og selvmodsigende det
maa synes at prøve paa det første, men han slutter
ogsaa her med, at før jeg forlader Skuepladsen, maa jeg
gjøre det saa klart, som jeg kan, for mine danske Med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
