Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under første Vennemøde og mit fjerde Besøg i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under første Vennemede o. s. v. 403
tælle hjnanden om, hvad vi denne Henseende har oplevet,
saa der er hos mig ikke mindste Tvivl om. at vi jo ved
at gaa stadig frem paa denne Maade vil i det Hele vinde
"Folket og lade dem føle, at hvordan det end ellers hænger
sammen med vor kristne Tro paa det evige Liv, saa er
vi i det Timelige kjærlige, folkelige og velgjørende Men
nesker, som man billigvis maa unde den hjertelige Fred
og Frihed, som vi under alle vore Medmennesker, og da
Folke-Stemmen ogFolke-Viljen daglig bliver stærkere
i hele Verden, saa har den levende Kristendom i disse
Landemærker Udsigt til en yndig Aftenrøde i det Store,
ligesom Vorherre i det Smaa har kronet mine gamle Dage
med et lifligt Efterskin af det jordiske Paradis, med
stadige Fremskridt paa den høje Trappe, ja paa Himmel
stigen til Klarhed over det forunderlige, velsignede Men
neske-Liv i Guds Billede, det Liv, som Herren selv førte
paa Jorden, og baade kan og vil delagtiggjøre alle sine
Troende i, som han selv har sagt: Jeg leyer og I skal
leve, og I skulle være i denne Verden ligesom jeg var i
denne Verden.
Se, under disse Omstændigheder kan vi jo nok taale,.
at Verdens Spøgefugle vil spase og spotte lidt med vor
saakaldte lystige Kristendom og lystige Kirke-Viser, trykt
i dette Aar. Ja, stadfestes vi kun i den Sandhed, at
fordi Gud er ikke de Dødes, men de Levendes Gud, saa
er hans levende Eøst paa Menneske-Tungen ogsaa en
uudtømmelig Livs- og Glædes-Kilde, saa er Livet afGuds-
Naade i alle Henseender usigelig meget bedre end Døden,
da vil vi ikke klynke eller klage over Livets Møje, men
hver Morgen og Aften takke Gud i Vorherres Jesu Navn.
fordi Snorene faldt for os paa de liflige Steder."
Saa lød Sangen:
Foragter ej de ringe Dage !
Saa klang det over Tempelgrus
Fra Herrens Mund, da Hænder svage
Arbejded paa det andet Hus,
En Hytte kun at lignes ved
Kong Salomons i Herlighed.
Forskrækkes ej for Bjerge høje,
Som Kjæmper selv maa studse ved!
Thi end for Serubabels Øje
11. 26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
