Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under første Vennemøde og mit fjerde Besøg i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Under første Vennemade o. s. v.
De synke skal paa Sletten ned,
Og selv jeg gjør til Grundvold ren
Den gamle Hoved-Hjørnesten !
Foragter ej de ringe Dage!
Det er for os et Trøstens Ord,
Som bygge nu med Kræfter svage
Paa Herrens Hus i Høje-Nord,
En Hytte kun at lignes ved
Guds-Huset i dets Herliglied!
Her Intet lader sig fremtvinge,
Og Intet sker ved Kjæmpe-Haand,
Dog stova Ting ved Midler ringe
Udretter her Vorherres Aand,
For Jesu Kristi Børnekaar
Hejt i det Lave Hjertet slaar.
De høje Bjerge, som vor Hytte
End true hardt med Undergang,
Dem vil ej Aanden fra os flytte,
Men jævne lig den grønne Vang,
Som Havets Bjerge tit vi saa
Sig jævne ud til Bølger blaa!" .
Efterat Birk ed al og Snedkermester Iversen
havde havt Ordet og talt om Folkelighedens Betydning,
dels om Præstefriheden, kom Professor Hamm erich op og
udtalte sig imod Præ ste- Fri lied. Kun til Forstaaelse
af det Følgende skal jeg anføre, at Professoren, der ellers,
saavidt jeg mindes, fandt Præsteeden i sin Orden, dog
fandt en stor Besværing i den stakkers i sin Begrænds
ning uskadelige Forpligtelse til nogen daglig gudelig
Læsning, der jo kunde opfyldes ved Læsningen af et
eneste Vers i Bogen over alle Bøger, hvori det ene Vers
kan have verdenshistorisk Betydning, ligesom det kan
være en Guldgrube for Sjælen til Paamindelse, Trøst og
Opmuntring.
Da Prof. Hammerich ikke fremførte Andet mod Præste-
Frihed end vi før vidste, at der imellem døbtes paa Andet
end paa Menighedens Daabs-Pagt, o. s. v., at der var
ikke Trang til Friheden o. s. v., saa er derved intet videre
at mærke; men Biskop Grundtvigs Svar udmærkede sig
ved saadan Jævnhed ogKlarhed, at det helt maa betegnes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
