Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under første Vennemøde og mit fjerde Besøg i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under ferste Vennemede o. s. v. 405
«Det gjør mig ondt, at min ærede Ven vil vække
b^rid ved at bekjæmpe den Frihed, jeg har hævdet som
Betingelse for Livets Vækst. Hos mig er denne
Kamp for Friheden ikke kommen fordi jeg personlig fandt
Vanskelighed ved Præste-Eden. Det var mig ikke vanske
lig at rette mig efter den i alle sine Dele. Men, som
jeg sagde igaar, det er min Overbevisning, at hvis Præstens
tvungne Stilling, hvorunder Livet ikke kan trives, ikke
kunde ventes afløst, saa Forskriften indskrænkedes til et
Løfte om at lære efter den profetiske og apostoliske
Skrift og forvalte Sakramenterne efter Kristi Indstift
else, begge Dele efter hvers bedste Overbevisning, da
har jeg sagt, at jeg maatte tilraade Alt, hvad der er i
Sandhed Kristeligt, at gaa ud heller idag end imorgen.
Det er sært, at Mænd, der kunde vide det saa godt som
jeg, at i Danmark i et halvt Aarhundrede alle mulige
Lærdomme førtes paaPrækestolen, Daab ogNadver
forrettedes paa alle mulige Maader, skjøndt Folk var
bundne til Præsterne, at de alligevel, nu da Sogne
baandet er løst, kan stille sig paa Tvangens Side.
Naar nemlig Sognebaandet er løst, saa hver kan finde sin
Præst, da er der ikke mindste Betænkelighed. En saadan
Frihed er nødvendig, om Statskirken ikke igjen skal blive
fuldaf de forskrækkeligste Mennesker, som ikke bryder
dem om, hvad de sværger paa; den maa dog ønske de
bedste, de ærligste Folk. Naar der er Frihed paa
alle Sider, skulde det være et mere utaaleligt Kaos",
end under Præsternes selvtagne Frihed, da Befolkningen
var bunden, hver til sin Præst? I alt Fald kunde
kristelig oplyste Præster ikke trives i Folkekirken
uden Frihed til at følge deres fremskridende Oplys
ning, og derved fremme de Helliges Uddannelse", til vi
er overflødige, naar heleMenigheden er hoved-ligehøi
med Herren."
Pastor Boisen (Budstikkens Udgiver) talte derefter»
og følgende Ord af ham maa ogsaa medtages: Hammerich
drog Nogle frem, hvis Stemme skulde være Vidnesbyrct
om, at der ikke var Trang til Præstefrihed. Han skild
rede dem som Folk, der ikke troede hvad de lærte,
og dog ikke skjøttede om, at løses fra Tvangen.
Men er disse ikke Dødbidere, som Grundtvig før sagde,
de, der ikke ville tro, hvad de lære, og ikke ville have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
