Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under første Vennemøde og mit fjerde Besøg i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under ferste Vennemede o. s. v. 407
Alle rejste sig, og Biskop Grundtvig lyste da den
aImindelige Velsignelse og derefter, som hanpiejede, Her
rens egen Velsignelse: Fredlysningen. Ja i Vorherres
Jesu Kristi Navn: Fred med Eder!"
Der havde Nogen misforstaaet Grundtvig, som om han
med de Ord isin første Tale: at det kristeligeVennelag, som den
Helligaand har skabt iblandt os, uden Præste-Frihed
i Stats-Kirken vilde uddø i en Menneske-Alder, ligesom
Vennelaget i Morten Luthers Dage — misforstaaet de
Ord, som om han mente, at den saakaldte kirkelige An
skuelse da maatte uddø. Den Misforstand afviste han i
Samtalen med en Herre naturligvis paa det allerbestemteste;
Oplysningen om Livs-Ordet vilde nok ensteds vinde
Plads og vinde Sejer paa Jorden.
Om Aftenen var jeg hos Grundtvigs i Følge med et
norsk Ægtepar og to Dannekvinder. Skjøndt han var
meget misfornøjet med Prof. Hammerich. for hans Ind
sigelse, var han dog sjæleglad overMødet i det Hele
og var saa oppe" den hele Aften. Det der mest, for
uden om Vennemødet, blev talt om, var Missions-Væs
enet, og han sagde blandt Andet, at han havde paa en
Maade anset det for sin Pligt" at gjennemlæse Kalk ars
Missionshistorie, men det forandrede naturligvis ikke
hans Mening. Idet vi skulde gaa tilbords yttrede En af
de Tilstedeværende, at det forekom ham, at Søren
Kierkegaard og Pietisterne ligned hverandre stærkt.
Nej", det fandt ikke Grundtvig og udtalte sig nu en Del
om Kierkegaards Standpunkt i samme Retning, som da
han engang sagde eller skrev: han vil gjøre Kristendom
men umenneskelig og dermed umulig. I Talens Løb
bemærkede han, at Kierkegaard behaged sig i at bruge
Lukas’s Udtryk: Hvem der ikke hader Fader og Moder
etc", medens „Apostelen Mathæus" har: Hvem der
elsker Fader eller Moder mere end mig, er ’mig ikke
værd." Vi kom nu tilbords, til Smørrebrød og The og et
Glas Portvin til. Der blev gjort en Bemærkning om, at
Kierkegaard Ingen vilde se i sine sidste Dage. Grundtvig
sagde dertil: Ja, det maatte jo ende med Forskræk
kel^e." Hvad Forholdet mellem Gr. og Kierkegaard angaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
