Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under første Vennemøde og mit fjerde Besøg i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Under første Vennem^de o. s. v.
da var det nu ikke videre personligt end, at de en Tid
oftere mødtes paa Volden" og kom da til at samtale.
Dengang han begyndte at fare løs paa alle Præsterne
eller?., rørte han længe ikke Grundtvig, men, sagde Gr.,
saa var det med Et, som om En havde sagt til ham:
men han da, skal du ikke tåge fat paa ham! og saa blev
da Grundtvig den vær ste Hykler, fordi han vidste dog
bedre Besked end de Andre."
Der fortælles, at dengang Kierkegaard var som mest
i Færd med at give sin Beskrivelse af hvordan et Sandh
eds-Vidne" skulde se url, da holdt Grundtvig en Præken
over Frelserens Ord til sine første Disciple: Naar Tals
manden kommer, som jeg skal sende Eder fra Faderen,
Sandheds-Aanden, som udgaar fra Faderen, skal han
vidne om mig, men ogsaa I skal vidne, thi I har været
med mig fra Begyndelsen", da skal Biskop Martensen
trods deres Uenighed, vel ikke iTro e n , men iTheo 1 ogien,
have takket Gr. for den Præken.
Troen paa den Helligaand som den guddommelige
Talsmand, altsaa ogsaa som den frie guddommelige
Personlighed, der uddeler til Enhver eftersom Han
vil, men taler ikke af sig selv, men kun hvadHan hører
og tåger af Herrens og forkynder Menigheden, den
Tro fandtes nu hos Grundtvig i en særdeles Grad, og uden
den kunde han naturligvis heller ikke været det Red
skab for Aanden, som han var i Herrens og hans
Menigheds Tjeneste. Denne Tro paa Aanden yttrede
sig ogsaa den nævnte Fredag Aften paa en tiltalende
Maade; thi under Yttringer af sin taknemmelige Glæde
over Vennemødet, udtalte han ogsaa paa en saa barnlig
godlidende Maade sit Haab om, at vi skulde nok faa
det godt ogsaa i Kirken paa Søndag, og det kommer
ikke engang an paa Taleren, hvordan hans selv
har det."
En anden Yttring af Grundtvig denne Aften maa
heller ikke glemmes. Talen blev om Naturkundskab, om
Kemien ogsaadant, og alt det vilde han naturligvis ikke
skulde regnes med til Almén-Dannelsen men til Fag-Dannelsen
for dem, som behøvte det i sin daglige Syssel. En af
de Tilstedeværende førte ham da ind paa Forholdet mel
lem Kristendom og Natur-Kundskab. Da sagde han
blandt Andet: Natur-Kundskaben kan aldrig stride mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
