Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under første Vennemøde og mit fjerde Besøg i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under ferste Vennemede o. t. r. 411
Taleren udbragte da Biskop Grundtvigs Skaal. Og
Pastor Birkedal, der tilligemed Pastor Melbye i Aspernp,
foruden Skov-Kirsten, boede lios Grundtvigs, udbragte
Bispindens, idet han mente, at det uden hende dog
ikke vilde været saaledes at komme til Grundtvig, som
det var. Ingen af os tilstedeværende Nordmænd talte
for Danmark den Dag! Men Professor Sy. Grundtvig
æggede meget sin Fader til at udbringe en Skaal for
Norden. Endelig sagde da Grundtvig højt: Ja, skal vi
ikke drikke en Skaal for det enige No r den". Der
snød Far os for Talen", siger Professoren.
Flere Skaaler mindes jeg ikke der blev udbragt,
og meget blev der heller ikke drukket, Da vi havde rejst
os, fordelte man sig i den store Havestue, hvor Gr. satte
sig i Sofaen, og i den lille Havestue i Vestenden, hvorfra
man fra Døren i Husenden kunde ligeud se
Naar Sol i Høst gaar ned",
og det gjorde den dejlig den samme Aften.
Grundtvig udtalte sig om Forholdet mellem Bygde
maal og det almindelige Sprog i Danmark, og mente,
at en Lærer burde kjende Bygdemaalene, saa han og
Børnene forstod hverandre, men kjæled forresten ikke det
mindste for Bygdemaalene. Da et Par Tilstedeværende
talte om Ungdommens Hengivenhed for sit Hjemsteds
Mundart, som man især kunde mærke paa Folkehøj
skolerne, sagde Grundtvig blot: Hvorfor holder vi
Folkehøj skoler, uden for at samle Folket om det
fælles Sprog og de fælles Minder?" Og naar Talen var
om, at Sproget skulde være mere levende i Munden, naar
der tåltes Bygdemaal, da mindte Grundtvig om Gaaid
bruger Ni el sen, der havde talt paa Mødet.
Kunde Nogen — sagde Gr. — høre paa den Mand
fra hvilken Egn af Landet han var. Men tør nogen sige,
at den Mand talte ikke levende Dansk?"
Grundtvig var, som før sagt, til daglig Brug tem
melig tavs og ordknap. Han begyndte sjelden paa en
Samtale selv, og man sagde derfor om ham: Han maa
pompes, men da faar man ogsaa noget ud af ham". Da
kunde det være, at et eneste Spørgsmaal kunde give
Anledning til de rigeste Udtalelser fra hans Side, og det
blev denne Søndag Tilfældet, da Kand. 0. Arvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
