Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under første Vennemøde og mit fjerde Besøg i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Under første Vennemede o. 3. v.
gjorde ham et Spørgsmaal om Synds-Forladelsens For
hold til Da ab og Na d ver. Da talte han i sin Lænestol
i Havestuen næsten uafhrudt fra Kl. 6J/2 til 9y2, kun med
en øjeblikkelig Afbrydelse ved et Spørgsmaal fra én af de
Tilstedeværende og ved at Pigen kom ind med hans lille
3y2 Aar gamle Datter A sta, der skulde byde Godnat
med Fader. Med den Lille talte han da nogleOrd, som:
Hvor stor er du nu? Ja, saa stor er du!" og saa Gud
i Vold!"
Der har været Flere, som har undret sig over, at
der i Troes- Ordet ved Daaben lyder Intet ligetil om
Kristi Udsoning af Verdens Synd, og det tænkte nok
Grundtvig ogsaa her var Noget, Arvesen ved denne
Lejlighed vikle vide. Han begyndte nemlig med at ud
vikle, at Tilspørgselen ved Daaben lyder kun paa,
at der i den hellige almindelige Menighed er Synder
nes Forla deise", medens det først er ved Na d veren,
at Herren siger til os, at Syn ds forla del sen er vunden
ved hans Blod. Og Grunden er visselig den, at der er
intet, som falder det ugjenfødte Menneske saa utroligt,
som at Syndsforladelsen er vundet ved en Andens
Fortjeneste. Heller ikke i Nadveren spørger Herren,
om vi tror det, men Han siger det dér selv til os."
En af Gjæsterne spurgte, om ikke Nadveren var
Kristi Kjærligheds Meddelelse? Det bejaede han
stærkt, og nu fulgte derpaa en vidunderlig rig Udvikling
af Forholdet mellem Kristus-Livet og Menigheds-
Livet, ugjengivelig for mig.
Som lidt af Hovedpunkterne skal jeg anføre:
Menigheden er Kristi Legeme, vel at mærke
Menigheden, ikke den Enkelte for sig. Det er enVild
farelse, som længe har hersket i Menigheden, at den Enkelte
skulde kunde optage Kristus i sig. Og det var en Grund
til, at Livs-Udviklingen standsede, hvor Livet i Kristus
virkelig var født. Derfor var det at Luther, som havde
Troen og holdt sig til Indstiftelses-Ordene, og hos hvem
Gjenfødelsen derfor traadte i Kraft, han vokste ikke,
og i Kingos Psalmer finder vi den samme Tankegang, at
den Enkelte, som saadan, skulde kunne tilegne sig
Kristus. Den Enkelte tilspørge s naturligvis ved Daaben
og indlemmes i Menigheden, men kun i Menigheden kan
man vokse. Ved Tanken paa den Enkeltes Forsøg paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
