Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Ved Konge-Skiftet og Tyske-Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Ved Konge-Skiftet og Tyske-Krigen.
3die Oplag af sin Mundsmag af Danmarks
Krønike", fik ogsaa deri Kong Frederik sit Ettermæle
saalydende:
Frederik den Syvende blev ogsaa den Sidste paa
Danmarks Throne af det oldenborgske Kongehus, som
oplevede fire Aarhundreder (1448—1848), og da han i
det store Gyldenaar fik Spiret, var det under meget tve
tydige Varsler; men dog blev hans Regjerings-Tid (1848
—63) en af de mærkværdigste og lykkeligste Overgange
i det danske Folks Levnetsløb".
Spændingen mellem Dansk og Tysk ved Lande
mærket var paa sit Højeste, da Kong Kristian døde, og
Sønnen agtede ligesom sin Fader at skabe en umulig Hel
stat af Danmark og Slesvig-Holsten, men alle saadanne
Planer strandede paa Omvæltningen i Paris, som fulgtes
af Optøjer allevegne, og paa samme Tid, som Frederik
den Syvende opgav Ene v oldsmagten, gjorde Holsten
erne ikke blot Opstand, men stræbde med Vold at fra
rane Danmark det fra Arildstid danske Hertugdom Slesvig
eller Sønderjylland. Dette blev Danmarks Redning, thi
skjøndtvi, med hele Tyskland imod os, var indskrænkede
til vore egne smaa Hjælpekilder, saa tilbagevandt den
lille Danen ær dog ikke blot Slesvig, men ogsaa det Helte-
Ry, som alt i Valdemars-Tiden syndes tabt ved Born
høved, hvor Holstenerne unægtelig slog Danehæren
og trodsede den siden ustraffet lige til den sønderjydske
Krig (1848—50). Det var især Natte-Kampen ved
Frederits (1849) og Hoved-Slaget ved højlys Dag paa
Idsted-Hede (lb50) som beviste Holstenernes og hele
det tyske Forbunds Afmagt mod den danske Fædrelands-
Kjærlighed og Danmarks mageløse Lykke, og vel fraskrev
vi os med et Pennestrøg, hvad vi med Sværdslag havde
tilkjæmpet os, men den tilbagevundne folkelige Bevidsthed
og Tillid til Danmarks gode Lykke kunde dog hverken
vore eller Tyskernes Penne berøve os. Da Danmark
desuden under Krigen (1849) istedenfor den forskrækkelige
Kongelov" havde faaet en Grundlov, der vel var langt
fra at være saa folkelig som man tænkde, men som dog
tilsikkrede Folket den Ordets, Troens og alle gode
Kræfters Frihed, som er Vilkaaret for et opblomstrende,
virksomt og glædeligt Folkeliv, saa kan, med Danmarks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
