Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Ved Konge-Skiftet og Tyske-Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Konge-Skiftet og Tyske-Krigen. 417
Lykke*), et folkeligt Gyldenaar vel forsinkes, men ikke
forhindres. Derfor borger da ogsaa Opblomstringen af fri
folkelige Højskoler, som alt under Kristian den Ottende
begyndte iEødding ved Haderslev og strækker sig mi
til hele Eiget; thi naar de bære deres Frugt i dansk-folke
lig Bevidsthed og Dannelse hos den kraftige Ungdom, da
maa alt det Fremmede og Fiendtlige- i Tankegangen saa
velsom i Livet og Tungemaalet rømme Marken ogGrotte-
Kværnen igjen male Guld til en Fredegods-Alder.
I Følelsen heraf er ingen dansk Konge, siden Val
demar den Store, bleven saa almindelig begrædt som
Fr ederik den Syvende, da han uformodentlig endte
sine og sin lykkelige Kongestammes Dage paa Lykkes
borg i Sønderjylland, og uagtet hans fortvivlede Helstats-
Forsøg, der nødvendig maatte mislykkes, vil han sikkert
ogsaa faa et varigere Minde i Folkets Hjerte og et skjøn
nere Eftermæle i dets Krønike end nogen samtidig Fyrste
eller nogen af hans Stammes Dane-Konger. Han havde
det nemlig forud for dem alle, at han forstod sit Folk og
kunde tilegne sig dets Følelse og Tankegang, fordi han
lykkeligvis var überørt af den ægyptisk-romerske Dannelse,
der gjør alle sine Dyrkere fremmede for Folke-Livet og
for hele den folkelige Tankegang, hvis Sol er nu oprundet,
og vil herefter overstraale Jorden".
Da nu Kristian den Niende ved Frederiks Død
blev udraabt til D&nkonge, da hilste Grundtvig ham med
et Kvad som frændefødt" paa den Hensovnes Throne
og lagde ham paa Sinde, at Stamfaderens Navn Didrik
eller Tj oderik betyder Folke-Drot, til et Varsel der
spaaede ham Lykke, naar han sluttede sig til Folket.
Ved Kongeskiftets Tid udgav Grundtvig særskilt
efter yngre Venners Ønske Afhandlingen : Skal den
lutherske Reformation virkelig fortsættes?4*
fra Lindbergs Maanedsskrift 1831, hvori han med megen Flid
udviklede Forholdet mellem Troes-Ordet og Apostel-
Skriften,sommellemKristendomogLutherskhed,Stats-
Kirke og Fri-Skole i det Hele. Selv siger han i Fortalen:
Skjøndt jeg nu kunde have adskilligt at anmærke og
ændre, og især min Betragtning af Bispe-Stillingen i
*) At Grundtvig ved „Lykken" ikke tænkte paa nogen blind
Slumpe-Lykke, men paa en Hi ml ens Gave, forstaar sig selv.
11. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
