Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Femogtyveaars-Dagen i Vartou og lidt om Aarsdagen hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Femogtyveaars-Dagen i Vartou o. s. v.
lighed taler om Kjærlighed. Indtrykket lignede noget
som naar jeg læser i Johannes’s Breve, og jeg faar
den Følelse, at jeg egentlig ikke er kommet til den endnu.
Slutningen var med Hensyn til de 25 Aar, han havde
prædiket i Vartou Kirke, det var en Tak til Gud, som
havde givet Kræfter de mange Aar. Nu mente han, at
hans Kræfter var udtømte, men han vidste, at hvad han
havde givet Vidnesbyrd, det levende Guds Ord, som
lyder ved Daab en og Nadveren, skulde ikke forsvinde;
han vidste ogsaa, at han selv skulde leve i Ihukommelse
hos Menigheden, og han var sikker paa, at naar han kaldtes
herfra, han da gik hjem til ham, der havde udsendtham,
og han talte übeskrivelig yndigt om, hvor godt der er at være.
Den Prædiken gjorde et forunderlig stille, dybt Ind
tryk paa Tilhørerne, og da han sagde: jeg véd, at jeg
skal leve i Ihukommelse hos Menigheden, da er jeg
vis paa, det fandt Gjenklang hos Mange, jeg véd, der var
Mange, som med mig følte, at saasandt vi leve, skal hans
Ihukommelse bevares i vore Hjerter til det Sidste.
Efter Prædikenen udførte Grundtvig baade Alter
gangen og en Daab, og det lod slet ikke til at anstrænge
ham, saa jeg kan ikke nægte, jeg kom til den Slutning,
at Kræfterae dog nok ikke endnu ere saa ganske udtømte".
Efter Gudstjenestens Slutning traadte Busck frem og
bragte Menighedens Tak for de 25 Aar og nedbad Guds
Velsignelse over ham, hvorpaa man afsang: Vor Alder
doms Trøst og Støttestav", som Boisen er kommen til
at gjengive efter Sangværket", istedenfor i den forkortede
Skikkelse, hvori den findes i Festpsalmer", og hvori den
da blev afsunget.
Kirken var af en Danekvinde smykket med grønne
Grene fra Skoven.
Ved Grundtvigs Aarsdag, Bde Septbr., holdtes i
dette Aar for Krigsbevægelsens Skyld intet Vennemøde,
men Venner var naturligvis samlede om ham. Herom véd
til eller mindes jeg dog nu intet. Derimod var det sikkert
denne Aarsdag, at hans Søn Docenten, (senere Professor)
og Kaptejn tillige den Gang, som laa ovre i Jylland, sendte
derfra sin gamle Fader et meget vakkert længere rimfrit
Digt, hvori han tænker sig ham i Mindet seende tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>