Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Femogtyveaars-Dagen i Vartou og lidt om Aarsdagen hjemme - Til Luthers Minde i Vartou
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femogtyveaars-Dagen i Vartou o. s. v. 433
paa de mangfoldige Aar ligefra Børnedagene til han nu
sidder som Olding i sin Lænestol ved Vinduet og blandt
Andet kommende ihu sit Sæde paa Strandbakken ved
Ege løkke, hvorom findes et Kvæde blandt Ungdoms-
Digtene af den Gamle i Folkelig og kristelig Digt
ning", 1870. Oprindelig stod det i Saga" 1812.
Til Luthers Minde i Vartou.
For over fyrreti Aar tilbage, fra 1864 at regne,
havde en unævnt Dannekvinde ydet en Gave til Vartou,
med den Begjæring, at3lteOktbr. skulde aarlig der fejres
med Tale og Sang til Luthers Minde. Det var da 1864
ikke første Gang, Grundtvig havde talt paa den Dag, og
han havde naturligvis talt om Luther i det Kristelige før,
men dette Aar gav han en saa god Udsigt over Luthers
Betydning for hele det menneskelige Folkeliv, at da
Talen er meget kort, skal den her meddeles som en Be
skrivelse af Grundtvigs Tankegang herom:
Da det er en Dannekvinde, der har stiftet det Minde
for gamle Morten Luther, som vi samles ved i Dag,
saa kunde manveltænke, det fulgde af sig selv, at Morten
Luther, skjøndt han ved Fødsel og Tungemaal hørte til
vort Folks arrigste Fiender, saa maa han dog ved en
mærkelig Undtagelse have vist sig som en Ven og Vel
gjører ad vort danske Folk, men da vi véd, med hvilken
blind Beundring Dannemænd og Dannekvinder lige til nu
har betragtet Luthers tyske Landsmænd og Tungemaal,
saa fristes man ret til at spørge, om ikke Dannekvindens
Beundring af Luther har været ligesaa blind.
Mange vil vel sige, det har ingen Nød, da alle maa
vide, at Luther var en god Kristen, og at der staar skrevet,
at Kristus er alt i Sine, saa der er ikke Spørgsmaal om
Jøde eller Græker, Skythe eller Barbar, følgelig heller
ikke om Dansk eller Tysk; men derved bliver vi ikke
klogere paa hvad det gjælder om, hvorvidt vi Danskere
har Grand til at holde Luthers Minde endnu mere i Hævd
end hans egne Landsmænd? Det er imidlertid vist, at
det har vi netop Ære af, naar vi gjør det i Erkjendelsen
11. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
