Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Et Testamente fra Grundtvig i det Kirkelige 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Et Testamente o. v.
Et Testamente fra Grundtvig i det Kirkelige i 1865,
Ovenstaande er ikke Navnet paa noget Skrift af
Grundtvig1, men da han i ovennævnte Aar særskilt udgav
sin gamle Afhandling Om den sande Kristendom og
om Kristendommens Sandhed", som fra de mange
«Stykker" i hans og Rudelbacks theologiske Maanedskrift
i den særskilte Udgave var blevet til en stor Bog, da
ledsagede han Bogen med en Efters krift", hvori han
baade retter adskilligt i den snart trediveaarige Tvilling
Afhand]ing" og tillige saa indtrængende, med Tanken paa
sin Bortgang som nær forestaaende, sammenfatter og ind
skjærper, hvad Menigheden og hans Medtjenere især har
at tåge Hensyn til i Fremtiden, at den vel maa kaldes
et Testamente.
Allerede den første Bemærkning, i Efterskriften", ved
den gamle Afhandling, er mærkelig som en Indskjærpelse
af Fredsommelighed midt i Kampen. Han kalder nemlig
Bogen uduelig som Stridsskrift, men den Uduelighed, siger
han, er nu i mine Øjne ingen Fejl men et Fortrin ved
et kristeligt Forsvars-Skrift, da et saadant er bedre,
jo mindre det er stilet paa at overbevise og gjendrive,
endsige da forbittre Modstanderne, naar det kun er des
mere egnet til at dække og skjærme Stal brødrene.
Dette er nu i mine Øjne Tilfældet med nærværende Skrift,
der, fra først til sidst, er lagt an paa at vise, hvor uskyl
dig og angerløs en luthersk-kristelig Præst er, naar
han paa den ene Side fremstiller den oprindelige, af os
alle ved Daaben bekj endte Kristendom som Menig
hedens eneste Troes-Eegel, hvorefter ogsaa deSkrift
kloge skal rette sig, og paa den anden Side dog ved
kjender sig, paa eget Ansvar, den lutherske Theologi,
som den findes betegnet i den augsburgske Konfes
sion, uden dog at ville binde sig til de i Luthers Skole
herskende Meninger om Bibelen, dens Omfang, Jndhold,
Klarhed og Bevis-Kraft enten i det sekstende, syttende
eller attende Aarhundrede."
. . . Sandt nok — siger han lidt længere ude —at i
Forsvaret af den luthersk-kristelige Præst og hans
Bibel-Læsninger", for ej at tale om den ulutherske
Biskop, findes her ikke saa lidt, som langt fra at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
