Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Ved Grundtvigs Oversættelse af Snorre (2den Udgave)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Grundtvigs Oversættelse af Snorre. 453
ypperste Folke bog, vi kunde ønske os, da den er skikket
til at nytte og fornøje os alle, haade Gamle og Unge.
Min Ford anskn ing af dette gamle Mesterstykke ei
nu vel fyrretyve Aar gammel, og man har siden faaet to
Oversættelser paa Norsk (af Aal og Munch); men skjøndt
det er rimeligt nok, at man paa Norsk kan give en Over
sættelse af det islandske Mesterværk, der er folkeligere
end min i Norge, saa er det dog neppe endnu lykkedes,
og i alt Fald vedbliver min sikkert at være den folke
lig ste i Danmark. Da derfor den Iversenske Bog
handel vover at give et nyt Oplag af min Fordanskning,
saa tør jeg godt anbefale en Sag til den danske Læse
verden, hvorved den herlige Folkebog ogsaa hos os kan
faa en Udbredelse og flnde en Benyttelse, som den ikke
blot ærlig fortjener, men som ogsaa Folket højlig behøver."
Disse Ord gjentog Grundtvig i „ Forord" 1865 og
tilføjede:
Saaledes anbefalede jeg (i Januar 1863) den ny Ud
gave af min gamle Oversættelse, som nu foreligger, og
hvad jeg har at tilføje er ikke stort, thi jeg behøver
neppe at pege paa Hellig-Olavs Saga, som Kronen
paa det islandske Mesterværk, og det er kun Smaa-For
andringer, jeg i den ny Udgave har iværksat, hvor enkelte
Ord enten var udanske eller forfejlede.
„Versene, som ligefra Begyndelsen blev paaankede
som alt for fri og tit ganske fejlagtige Omskrivninger af
de benyttede islandske Rim og Kvad, har jeg kun rørt
meget lidt ved, da jeg fandt det ugjørligt for mig at rette
og forbedre dem, saa de maatte enten i det Hele blive
som de var eller rent udelades. Det sidste fandt jeg
imidlertid alt for urimeligt; thi vel er de som Hjemmel
for Beretningerne i det Hele overflødige, men jeg kan ikke
skjønne rettere, end at de i deres nærværende Skikkelse,
uden at gjøre nogen Skade, tjener til at oplive Fortæl
lingen og udtrykker hvad poetisk der findes i de gammel
norske Kvad.
,,Maatte nu Snorre s saavelsom Saxes udmærkede
og enestaaende Krøniker fra Middelalderen, der saa
klart beviser vortHøjnordens historiske Sands og mage
løs historiske Aand, bidrage til i Nytaarstiden at
vække begge Dele, hvor de, hartad kvalte af den frem
mede Kui-Damp, endnu ligger i Dvale! Det var mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
