Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvigs Forhold til det „nationalliberale Parti“ og til „Dansk Folketidende“ 1865 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Gr.3 Forhold til det Bnatlonalliberale Parti" o. s. v.
i Forbindelse med Hofjægermester Karlsen og Stats
revisor Høgsbro Indbydelse til at stette et Ugeblad
under Navn af Dan|sk Folketidende", som ,, alvorlig
skulde bestræbe sig for at se paa det Heles og ikke paa
enkelte Klassers eller Steders Bedste", altsaa forsvare
almindelig Valgret til begge Thing. I Begyndelsen
var det paatænkt, at de tre Indbydere skulde i Forening
udgive Bladet, men en Maanedstid efter opgaves den
Tanke, fordi Grundtvig ikke billigede den af de to
andre nærede Overbevisning, at man efter Udfaldet af
de foretagne Valg burde i næste Rigsdagssamling ind
rømme Modstanderne Ændringer i den gamle Grundlov,
naar de kun holdt sig indenfor den deri nedlagte Grund
tanke, Hævdelsen afden almindelige Valgret. Grundt
vig fandt det da rigtigt, at Høgsbro paa eget Ansvar
overtog Bladets Udgivelse, og da tiNummere var udgaaet,
leverede han selv i det Ilte et ledende Stykke om Troes
Frihed og Kirke- Tvang". Bladet begyndte 26de Ok
tober 1865 og blev snart et Mødested for alle gode
Penne, som rørtes til Udbredelse af frisindet, borger
lig og folkelig Oplysning og da ogsaa til Anmældelse
af boglige Arbejder, danske og nordiske, som egnede
sig til saadan Oplysnings Udbredelse, og hvori det venlige
Forhold mellem det Folkelige og det Kristelige i
Oplysnings-Sagen i Danmark klarlig spejlede sig. Det
borgerlige Selskabs Forhold til Kirken og Skolen var
da navnlig Gjenstand for Bladets Virksomhed ved Siden
af det rent Politiske. Det er da intet Under, at vi læse,
at „Grundtvig vedblev til sin Død at følge dets Virksomhed
med levende Deltagelse".
Under Vennemødet 1865 og mit ste Besog i
Kjøbenhavn.
Grundtvig havde om Sommeren dette Aar været meget
syg, saa man frygtede for hans Liv, men han kom sig, og
Vennemødet kom i Stand.
Til dette andet Vennemøde var der kommet sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
