Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Vennem#det 1865 o. s. v. 457
omtrent 800 Mennesker fra de forskjellige Egne af Landet.
De var indbudne til Onsdag den 6te September, da Biskop
Grundtvig holdt Gudstjeneste med Altergang i Vartov og
prækte over 1. Kor. 12, 12,13. Ligesom nemlig Legemet
er ét, og har mange Lemmer, men alle Lemmerne paa
det ene Legeme, skjøndt de er mange, er et Legeme,
saaledes ogsaa Kristus; thi i én Aand er vi alle døbte
til ét Legeme, hvad enten vi er Jøder eller Hellener,
Trælle eller Fri, og alle er vi skjænkede til én
Aand".
Næste Dag aabnedes selve Mødet i Store Ravns
borgs Sal af Pastor C. J. Brandt, som Indbyderne havde
valgt til Leder, og derefter havde Biskop Grundtvig Ordet.
Han begyndte med at „takke de kjære Venner, som trindt
omkring fra har flokket eder her, vistnok for Samfundets
Skyld i det Hele, for den Styrkelses, Opmuntrings og
Glædes Skyld, som aldrig kan fattes, men vokser, hvor
Venner niedes i Navnet over alle Navne, i Jesus Kristus-
Navnet, men dog ogsaa tildels for endnu en Gang at
samles med den Gamle, der endnu en Gang kom tilbage
fra Dødens Porte med Kraft og Røst til at forkynde
Livets Ord ! og hvad han især takkede dem for, var, at der
siges trindt omkring af de umistænkeligste Vidner, at det
næsten altid var hans Venner, som under Danmarks
Trængsel bevarede Haabet om Lykke og Sejer og ingen
lunde vilde have Fred til enhver Pris; det glæded ham
Ibrdi, ligesaalidt som de, der ikke tror den jordiske Sand
hed, har Hjerte til at tro den himmelske, ligesaalidt kan
de, der ikke en Gang elske deres jordiske Fæderneland,
elske det himmelske, og Guds Menigheds Haab, der
ikke skal beskjæmmes, gav ham langt mere Sikkerhed end
alle hans Skjaldesyner om gamle Danmark, dets Folk og
Tungemaal."
Da imidlertid hans Skjalde-Syner, Betragtninger og
Betænkninger dog kunde bidrage til at holde Haabet
oprejst i mørke Timer og kan trøste over de Bebrejdelser,
vi maa høre af et eget Slags gudelige Folk, i hvis Øjne
vor Menneskelighed og Folkelighed er en gruelig Verds
lighed, saa vilde han gjøre sine Venner lidt Gjengjæld
for Glæden, ved at lade Lyset skinne, som Herren har
tændt over Kristendommens Liv og Kristen-Folkets
Levnetsløb og deres Forhold saavel til Folkeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
