Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Vennemadet 1865 o. s, v. 463
Brandt bragte Grundtvig en Lykønskning i Anled
ning af Dagen, og saa sang man en Sang af C. Ho strup,
hvori det, blandtf Andet, lød:
Sandhedens Aand fra Naadens Kyst
Bor under Bøgenes Toppe,
Vidner med Nordens, i din Eøst,
Mægtig, at Sol er oppe."
Den begyndte ellers med Ordene af Grundtvigs egen navn
kundige: Herren han har besøgt sit Folk", og Biskop
Grundtvig kom da selv straks frem, da den var sunget,
og sagde:
Ja, kjære Venner! Jeg havde tænkt først senere
idag at tåge Ordet, da vel nogle af mine Venner kunde
ønske at tale først, men da De overrasker mig med Kvad
om dei Ord, der er lagt i min Mund og har skaffet mig
varme Venner i en kold Tid, hvori
Herren han har besøgt sit Folk,
Natten hun blev til Morgen,
Menneskens Søn, Gud-Faders Tolk,
Slukket nu har al Sorgen."
maa jeg komme med, hvad jeg har at sige: Nu er Timen
kommen, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og
de, som høre den, skal leve". Dette var, efter Evangelie-
Bogen, Vorherres Jesu Kristi egne Ord, og at han her
vilde forstaaes ordret, det viste han baade da han opvakte
Enkens Søn af Nam og Jairi Datter og sin VenLazarus
fra de Døde, thi da opløftede hans sin Røst og sagde:
du unge Karl, jeg byder Dig: Stat op! og: Pigelil! stat
op! og: Lazarus! kom ud af Graven! Brugde Herren nu
sit Munds-Ord og sin levende Røst til at opvække de
legemlig Døde, da maa han endnu vissere bruge den
til at opvække de aandelig Døde, som ogsaa alle
Læsere kan se, han mende, da han sagde: den Time er
kommet, da de Døde skal høre Guds Søns Røst, og de,
som hører den, skal leve, saa naar man siger, at man tror
nok Skriften, men man tror ikke, at det er med sit
Munds-Ord og med sin levende Røst, Herren nu op
vækker de aandelig Døde og gjør dem levende, da siger
man aabenbar sig selv imod, og paa hvem, der vitterlig
gjer det, skal man aldrig spilde sine Ord."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>