Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Under Vannemedet 1865 o. s. v.
Naar man derimod indrømmer, efter Skriften, at
Guds Sen, Vorherre Jesus Kristus, alle Dage indtil
Verdens Fnde opvækker de aandelig Døde med sin Eøst,
og at det netop er hans Troendes Kjendemærke, at de
høre hans Rest, som en Hjord sin gode Hyrdes, og følger
den, men paastaar tillige, at denne Guds Søns Røst med
hans Munds Ord, det er ikke den Røst, som høres fra
Arildstid ved hans egne Indstiftelser: den hellige
Daab og den hellige Nadver, men det er den Røst, der
lyder til os fra Prædikest olen af dem, der ved en ret
Indvielse har faaet Fuldmagt til at opvække aandelig
Døde og gjøre dem levende paa Jesu Vegne og i hans
Sted, da maa vi bemærke, at det er det gamle Papister i!,
hvorefter den Helligaand enten skal have udnævnt Ved
kommende til Stillingsmænd under sin Fraværelse eller
dog have lovet sig bort til dem alene, saa de derved
er blevet Troens Herrer og, som Kristi synlige Stat
holdere paa Jorden, Guds Riges Dørvogtere, saa de kan
lukke ind og lukke ude, hvem de vil, men vi skal ikke
derom indlade os i nogen Ordstrid med dem, som maatte
blive uendelig og tjente kun til at styrte de Troende i
Tvivlraadighed. Vi skal derimod stole paa, hvad Herren
har sagt, at hans Faar følger ingen af de Fremmede,
fordi de kjendes ikke ved de Fremmedes Røst, og vi skal
bære os ad med alle Pave-Præster og Præste-Paver, lige
som Profeten Elias bar sig ad med Baals-Præsterne, da
han sagde til dem: Raaber I til Jeres Gud, saa raaber
jeg til min Gud: lad os da se, hvilken Gud der har
Hagt over Himlens Ild til at antænde vort Offer, som
hos os er Offeret paa Tungen! Ja vi skal sige til
dem: det nytter aldrig paa fri Haand at trættes om,
hvilken Røst der er Guds Søns Røst, thi det er noget,
der kun kan bevise sig selv, naar vi lader alle deßøster
lyde frit, som udgive sig derfor, og ser da efter, hvilken
Røst, der opvækker Døde og gjør dem levende i Guds
Søns Tro, som Apostelen skriver: Hvad jeg lever, det
lever jeg i Guds Søns Tro."
Denne Strid vilde Grundtvig da skulde afløse de
gamle Strids-Skrifter og Pennefejder om den ægte
Helligaand, det rette Guds Ord og den levende Tro,
og sagde blandt Andet: laane vi derfor kun med Hjertens
Lyst den Røst vor Tunge, som lyder til os og har lydt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
