Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Vennemerlet 1865 o. s. v.
466
at vandre i Mørket, som da Herren ogsaa selv har lært
os, at hvem der er af Sandhed søger Lyset."
Efter at Pastor Leth havde talt om Lovsangen (se,,Det
kirkelige Vennemøde i Kjøbenhavn 1865") og efter
at man havde sunget: Den signede Dag med Fryd vi
ser", kom Grundtvig atter frem, og Oldingen udtalte
yndigt:
MJa, kjære Venner, ved at høre:
r Som Gruld er den aarle Morgenstund,
Naar Dagen staar op af Døde,
Dog kysser os og med Gnid i Mund
Den liflige Aftenrøde,
Saa tindre end maa det matte Blik,
De blegnede Kinder gløde!"
se da kunde jeg ej andet end levende mindes, at det hartad
for fulde 40 Aar siden var som en Morgenstund, da Herren
netop ved dette Kvad lagde en ny Sang i min Mund, og
da var det, som Verden følde, der var et nyt Halleluja
igjære, thi de lukkede for det; det maatte ej synges,
det maatte ej lyde i Forsamlinger. Men nu, da det er
Aftenrøden, da jeg snart skal rejse til Fædernelandet
heroventil, nu, da Sangen lyder over det ganske Land, maa
jeg jo føle, at ogsaa Aftenrøden kan være liflig, jalifligere
end Morgenstunden; thi Tonerne fra oven har nu trængt
ind og glædet mangt et Hjerte. Jeg skal derfor bede
mine Venner gjøre alt, hvad de kan, for at Lovsangen
kan komme til at lyde frit i Kirke, Skole og Huse; thi
taalte de Kristne, at den atter kvaldes paa deres Læber,
da var alt tabt, hvad de havde vundet ved Guds Naade.
Lad det ikke ske!"
Da Prof. Hammerich havde holdt et Foredrag om
den danske F olkeligheds Forhold til Kristen
dommen, da kunde Oldingen naturligvis ikke tie,
men maatte ogsaa udtale sig om den danske Folke
lighed:
Vel sandt, det danske Folk ser nuomstunder kun
daarligt ud ved første Øjekast, og det har ogsaa staaet
saaledes en Gang for mine Øjne. Det første jeg blev
Menneske-Aanden bevidst, fristedes jeg til at tænke,
at det Danske var ogsaa aandelig Sletten i Norden, hvor
man ikke kunde naa til Skyerne, langt mindre række til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
