Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Vennemedet 1865 o. s. r. 467
Himlen. Men jeg saa det dog snart, at det netop er paa
det Jævne, Herren, som Psalmisten synger, vil fare, naar
han farer frem paa Jorden. Jeg tvivledeHkke om, at han
maatte se dybere end jeg, og jeg mærkede det ved at
tilegne mig den danske Tunge i sin Fylde, at Dansk
var noget ganske andet end hvad jeg ellers fandt hos
mig, det maatte jeg elske ind i mig. Jeg har maaske
derved lært at kjende det Danske noget bedre, end det
for Øjeblikket kjender sig selv. Danskerne har aldrig
forgudet enten den store Verden eller de store Egenskaber,
men ligesom de i deres Hedenskab havde et eget Afguderi
og vilde selv tusind Aar efter Kristus ikke slippe det,
idetmindste her paa Sjælland, fer En turde gaa i Ilden
paa Kristendommens Sandhed, saaledes har de endnu
Levninger af det samme Afguderi, thi de forgude deres
eget Hjerte med Lyst til Ro og Mag og alle milde Følelser.
Tillykke har de imidlertid forgudet Hjærtet i hele dets
Dybde. Derfor har dets Hedenskab noget Ydmygt og
Blufærdigt ved sig og det har i det hele noget langt
hjerteligere og dybere end de andre Folks, saa der mellem
alle Hedenskabets Gudinder ikke findesMage til de Danskes
Freya, i hvem Hjertet var forgudet som en Enke, der
daglig græder gyldne Taarer for sin kjæreste Ven, som
hun har mistet, men venter dog en Gang at se igjen.
Kjærligheden har da staaet for dem i sin bedste hedenske
Skikkelse; thi Hjertet, som havde mistet Guds Aand t
ventede dog bestandig i Løn, at han skulde komme til
bage. Det danske Folk er da ret egenlig et hjerteligt,
d. e. et kvindeligtFolk, thiKrinden er jo Liv-Udtrykket
for det Hjertelige. Dersom vi Karlfolk eller Mandfolk
slet ikke har Hjerte, da er det vistnok galt fat med os,
men Hjertet er dog ikke hos os det overvættes som hos
Kvinden. Deraf følger alle det danske Folks Dyder og
Lyder, at det er et kvindeligt Folk. Ogsaa i det aande
lige kan det danske Folk være en Skjol dmø og tåge
Kampen op med hvilken Kjæmpe det skal være, men det
kan ikke holde ud at strides hver Dag. Det kan visselig
tænke baade dybt og hejt, men kun i Hjertesproget; thi
at bryde sit Hoved Dag og Nat kan de ikke udholde, og
saaledes er det med dem i alle Maader, de synes daglig
dags meget mindre end de virkelig er. Det danske Folk elsker
vistnok sig selv, sit Fæderneland og Modersmaal dybere
11. 30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
