Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 Under Vennemedet 1865 o. s. v.
end noget andet Folk, men det har den kvindelige Svag
hed at ville behage de store og stærke Folk, derfor skjuler
det, ja fornægter stundom alt, hvad der mishager de store
Fremmede. Men naar der kommer Aand over Folket,
og intet Folkehjerte er saa skikket til at modtage Aand
som det, det dybeste paa hele Jorden, da er det velsignet,
at det har Øje for det Gode hos alle Folk, ingen Drift
til at ophøje sig selv, men til gjæstmildt at modtage alt,
hvad der kan forliges med deres eget, saa det modtager
gjerne alt det Gode, Gud tilbyder, og har ej den Stolthed
at det vil have noget af sig selv, men venter
ene Saligheden af Troen paa Guds Naades Ord.
Derfor vil her rejse sig en Menighed, med Lyst til ét
Hjerte og én Sjæl", hvis Slægtskab med den første Menig
hed skal blive klart i Himlen og paa Jorden!"
Efter at saa Brandt havde talt og vi havde været
nede en 20 Minuters Tid og der var blevet sunget og
efter at Fr. Helveg og Birk e dal havde talt, ser vi
Biskop Grundtvig igjen. Birkedal havde blandt Andet
talt om Eft<^nølerne", som i Luthers Dage blev tilbage
i Pave-Kirken, og om dem, som i Grundtvigs Dage
bliver siddende igjen, überørte af Livs-Oplysningen.
Saadanne sygner hen, for Herren sidder ikke stille, han
gaar fremad, hans Ansigt er vendt mod Jerusalem. I
denne Anledning var det, den Gamle" havde et kjær
ligt Ord at sige, idet han talte som følger:
Skjøndt det var halvt med et Smil Birkedal talte
om det Farlige ved Grundtvigianismen, saa talde han dog
om noget alvorligt, der ej har undgaaet min Opmærksom
hed: at naar deroprinder et Lys i det forvirrede Verdens-
JVlørke, der nødvendig maatte herske i vore Stats-Kirker,
fulde af Blandingsgods, da er der en virkelig Fare, naar
Lyset oprinder og Livet sætter sig selv i Frihed. Men
denne Fare opstaar egenlig ikke derved, at Lyset oprinder,
men derved, at den kristelige Oplysning enten tvinges
til at træde ud, for at blive fri, eller den selv vælger det
for lettere at friste Livet. Findes der nemlig da Endel
i vore Statskirker, som enten er helt eller halvt sovende,
eller for vankundige til at fatte, hvorom det gjælder,
da bliver de tilbage og bliver Bytte for dem, der for
kynder Kristendommen vildfarende eller døde. Derfor
tilraader jeg, og har altid gjort det, at mine Venner saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
