Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Under. Vennemedet 1865 o. s. v.
som han anvendte paa Daaben med Syndsforladelsen
og paa Nadveren med Kjærligheds-Gaven til Stad
fæstelse derpaa. Mange Præster, deriblandt Kø ster
med Frue, var til Alters (Ægteparret kyssede hinanden
efter Sakramentets Modtagelse). Grundtvig siger efter
Tilsigelsen: Han, den Helligaand, som har begyndt den
gode Gjerning hos Eder, Han fuldføre den til Vorherres
Jesu Kristi Dag, Fred med Eder!" Denne apostoliske
Lykønskning begynder han langsomt at udsige, idet han
træder Skridtet fra Knæfaldet til Alterbordet. De smaa
Klokker klinger. Nuværende Forstander Mouritsen,
dengang Skomager, holder Bøn som Kirkesanger. Ved et
Klokker-Skifte ønskede nemlig Grundtvig Mouritsen,
men højere Vedkommende fandt det ugjørligt at gjøre en
Skomager til Klokker, men den officielle Klokker overlod
imidlertid til Mouritsen at forrette om Formiddagen, naar
Gr, selv holdt Gudstjeneste. Kapellanen holdt Aftensang
Klokken 2, og da var det nok fremdeles at Vartouslem
merne mest indfandt sig, medens Gr. mest talte for den
store Frimenighed, der havde lest Sognebaand til ham,
men i hvilken dog ogsaa Vartouslemmer var med. Dog
tilbage til Gudstjenesten 13deTrinit. Efter Bønnen i Kor
døren istemmer Menigheden:
MGuds Henighed! syng for vor Skaber i Løn!
hvor det især lød lifligt med Ordene:
Da høres de glødende Tungers Eøst,
Aanden er os nær,
Som bringer os altid den evige Trøst,
Saa liflig lege vi for Vorherre".
Saa messer Gr. Kollekt og Evangelium, og der
efter istemmes af Festpsalmerne" 876:
Øjne, I var lykkelige,
I, som saa Guds Søn paa Jord".
Da Psalmen var sunget, kom Grundtvig frem paa
Prækestolen. Til fastBøn havde han fremdeles Psalmeversene:
Kom, Sandheds Aand, og Vidne giv,
At Jesus Kristus er vort Liv,
Og at ej du af andet véd
End ham vor Sjæl til Salighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
