Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Vennem#det 1865 o. s. v. 481
Kom Lysets Aand, og led os saa,
At vi paa Klarheds Veje gaa,
Men aldrig dog fra Troens Grund
Et Haarsbred vige nogen Stund!
Gud Faders Aand! kom til os ned
Med Himlens Ild: Guds Kjærlighed!
Læg paa vor Tunge Naadens Røst
Med Livets Ord til evig Trøst!1’
Deretter siger han: Af den Helligaands Naade
bøjer vi vore Knæ for Vorherres Jesu Kristi og vor
Gud og Fader, bedende i Jesus-Kristus-Navnet Her
rens egen og hele hans Menigheds Bøn: Vor
Fader o. s. v. Prædikenen gik ud. fra Kjærligheds-Kravet
i Loven, der, som bekjendt, møder i Begyndelsen af Dagens
Evang., og den maatte vel, udgivet, komme til at hede:
Kjærligheds-Loven og Kjærligheds-Livet. Han talte om
Kjærligheden, som Loven kræver, men at vi kan ikke op
fylde Kravet, talte om denne Kjærlighed som tilstede hos
Menigheden i og med Kristus i det evige Livs-Ord.
Men hvor Troen ikke fæstes til det evige Livs-Ord af
Herrens egen Mund, der lærer al Erfaring, at man
tror mest paa Kristus som tilkommende og i det Fjerne,
ligesom de Troende i den gamle Pagts Dage, medens
hans Troende i Liys-Ordet har ham saa nær som Ordet
er i vor Mund og i vort Hjerte, baade som han kom, som
han kommer og som han skal komme, og føler i Kraft
af hans Nærværelse, at vi er overgangne fra Døden
til Livet, thi vi elske Brødrene". Med de sidste Ord
sluttede han, og iLovp r i snin gen føjer han til: højlovet
af Engle-Skaren og af Menigheden for al din Ej ego dh ed!"
Han beder for den hellige almindelige Kirke og
Menighed med de Helliges Samfund ogFællesskab
og os deri", og: „Velsign Hs. Maj. Kongen og Dronningen,
Enkedronningen (og jeg tror Kongehuset), Folket ogFæderne
landet", men ikke nævnte han, saavidt jeg mindes, Eaadet
og Embedsmændene eller Syge ogSorgfulde særskilt. Men
saa tog han denne Dag atter ved Forbøn for Kongen, idet
han sagde stilt og mildt: Ja, bevar og velsign Hans
Majestæt Kong Kristian den Niende, lad ham være en
Konge efter dit (og han sagde vist ogsaa efter Folkets)
Hjerte ! Efter den almindelige Velsignelse siger han med Kraft :
n. 3i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
