Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Vennemedet 1865 o. s. v. 485
den folkelige Højskoledannelse, og med Styrke udtalte nu
en Bonde-Kone Ønsket om kvindelige Højskoler.
Fik ikke Pigerne, sagde hun, ogsaa en lignende Højskole-
Dannelse, som Karlene, saa blev det for dem som Karlene
talte Tysk, naar de talte om meget, de havde lært paa
Højskolerne". Saa talte Grundtvig om Kold, der holdt
Skole ogsaa for Piger i Dalby (og næste Maj aabnedes
ogsaa Kvindehøjskole paa Marielyst). Grundtvig
førtes snart ind paa Talen om den nordiske Livs-Betragt
ning i Mytherne og dermed om Livet i Kamp, og Ter
mansen bevidnede, hvor uforglemmelig det havde tiltalt
ham, første Gang han blev bekjendt med Betydningen af
Udtrykket ,;Menneske - Slægtens Levnets-Løb" om
Yerdens-Historien, og talte om, hvor oplysende han fandt
det, naar Grundtvig, mod den vrange Mening om vore
Myther, at de skulde være udsprungne af Synet paa
den udvendige Natur, anførte, at Skjalden vel kan
sige Ild, naar han mener Kjærlighed, men aldrig Kjær
lighed, naar lian mener Ild". Under Samtalen fortalte
Gr. den dybe Mythe hos Grækerne, at da det poetiske
Ord" (Apollon) og hans Søster (Artemis) skulde fødes, da
fik Moderen ikke Lov til at føde nogensteds i den vide
Verden uden paa en liden 0*), og den 0, ..det er Tungen!
det er Tungen". Bispinden bad nu, at man vilde komme
ind i Spisestuen, men en af Præsterne blev tilbage, da
han havde noget at spørge Grundtvig om, og Spørgsmaalet
var det samme, som Arvesen gjorde ham for to Aar
siden: Synds-Forladelsens Forhold til Daab og*
Nadver. Nu kom Grundtvig rigtig hjertelig op og ud
viklede, at Synds-Forladelsen skjænkes i Daaben, og
Nad veren er, som det ganske rigtig siges hos os, en
Stadfæstelse paa alle vore Synders Forladelse. Og
saa talte han om dem, som har vægret sig ved at tilsige
dem Syndernes Forladelse, hvem de dog har turdet række
Herrens Legeme og Blod. (Brun: som Lamme rs før
hos os). Ja, og jeg ved ikke at forklare mig det ander
ledes, end at de har en ømmere Samvittighed ved at udtale
deres eget Ord, end ved at udtale Herrens". Hvad
forresten Absolutionen" angaar i Forbindelse med Nadveren,
da udtaler jeg det lejligiieds, at den nu umulig kan være
*) Delos eller Aabenbarings-Øen. H. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
