Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 Under Vennemedet 1865 o. 8. t.
Meddelelsen af den guddommelige Syndsforladelse, for
den har vi i Daaben, men af den indbyrdes Syndsfor
forladelse, som i den ældste Tid udtryktes ved Samf
unds Højrehaand". Om denne indbyrdes Syndsfor
ladelse mindes vi jo i den femte Bøn, ligesom Herren
sagde: Naar du offrer din Gave, og du kommer ihu, at
din Broder etc. Det er da paa Menighedens Vegne,
at den indbyrdes Syndsforladelse skulde tilsiges". Saa
talte han dejlig om, at,,Kristus tildøbes os, og vi til
døbes ham", og det var med denne’ forunderlige Dybde
og milde Kjæiiighed i Ord og Aasyn, at han videre for
klarede, at Nadveren er en Stadfæstelse paa alle
vore Synders Forladelse, derhen, at „Herren retfærdig
gjør, at han i Daaben giver os Syndernes Forlad
else ved i Nadveren at delagtiggjøre os i sit Liv".
Der lyste en inderlig Taknemmelighed ud af hans Aasyn,
da han udtalte disse jævne og dog saa dybe Ord.
Om „ Absolutionen" skriver Gr. ogsaa i Kirkelig Samler
«Iler i Kristelig Børnelærdom" :
. . . Nu tør jeg ikke kalde det urimeligt, men maa
tvertimod finde det højst rimeligt, at der alt i den apostol
iske Menighed fandt en udtrykkelig indbyrdes Syndsfor
ladelse Sted ved Nadveren, og at den Ældste, som for
rettede Nadveren, meddelte den, vel ikke ved Haands
paalæggelse, men dog ved Haandtag, med Samfunds
Højrehaand" paa hele Menighedens Vegne, og da
vilde det være denne apostoliske Skik, der i Tidens
Løb blev sammenblandet med de Faldnes Skriftemaal
og Afløsning, og den kristelige Opgave blev da ikke
at faa Skriftemaalet afskaffet eller skilt fra Nad
veren, men at faa det ført tilbage til en Skikkelse, der
svarede til dets kristelige Betydning, som en aandelig
Fodtvæt" og hjerteligt Broderkys" — til Udtryk af
den Kjæiiighed, som skjuler Syndernes Mangfoldighed."
Men, vi maa komme vel ihu, at skjøndt Grundtvig
ikke vilde have „Absolutionen" skilt fra Nadveren, saa
vilde han dog ingenlunde at den skulde paatvinges
Nogen af Herrens Gjæster, saa de ikke kunde faa komme
til Alters, naar de ikke først havde modtaget „Absolu
tionen."
Forøvrigt udtalte han sig om Aftenen, staaende i sin
Have-Stue, med Styrke om, at hvad Apostlerne fik Fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
