Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig i Landsthinget 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig i Landsthinget 1866.
516
mindre folkeligt, end det, man forkaster, og derpaa
har jeg ikke hørt det allermindste Svar, og altsaa hører
dette nok ogsaa til de Ting, der hidtil ikke har været
værdige at tages under nøjere Betragtning.
Før Medets Slutning vedtoges allerede Udkastets
Overgang til 2den Behandling, atter med tredive mod
tyve Stemmer.
Dette var Torsdagen den 12te Juli.
Det 4de Møde holdtes Mandagen den 16de,
Kl. 1. Landsthinget samledes gjerne Kl. 1 og Folke
thinget Kl. 12. En lang Tid medgik til Behandling af
Thronfølge-Sagen navnlig fordi Grundtvig fremdeles var
bange for, at en Henvisning til Thronfølgeloven af 31te
Juli 1853, som kom i Stand ved Tryk fra de saakaldte
Stormagter, kunde fremdeles give selv Prøjsen Paaskud
til at blande sig i Thronfølge-Sagen, om den nærværende
Kongelinie skulde uddø. Henvisningen findes, som andet
Punktum i den gjennemsete Grundlov I’. Han stillede der
for Ændrings-Forslag til § 1:
Det sidste Punktum udgaar og istedenfor sættes som
§ 2: ..Arvefølgen er udelukkende hos Kong Kristian
den 9des Mandslinie. Skulde Mandslinien uddø, uden at
der forud ved Lov er taget yderligere Bestemmelse om
Thronfolgen, da tages en saadan, med en dertil valgt
Rigsforstander, af den forenede Rigsdag." Forenet Rigs
dag betyder naturligvis Folkethingets og Landstingets
Medlemmer i Forening. Konsejlspræsidenten Grev Friis
og Oiia Lehmann fandt derimod, at der var fuldkommen
tilstrækkelig sørget for Danmarks Uafhængighed i andre
Paragrafer, og savnede hos Gr. Udtalelse om, hvem der
skulde vælge Rigsforstanderen. Grundtvig fandt derimod
slet ikke, at hvad de anførte gav Betryggelse. Han
ventede imidlertid ikke efter Omstændighederne, at hans
Forslag skulde gaa igjennem, men tilsigtede, at faa op
lyst, om Danmarks statsretlige Stilling til Europas Magter
ved os übekj endte Aktstykker var erkjendt og fastsat
efter Wiener-F reden eller ikke", men herpaa havde
han intet Svar faaet. Han havde tre Gange Ordet i
den Sag, og da man havde forkastet hans Ændringer, be
handledes Resten afUdkastet til den forandrede Grundlov
under Et. Derved kom Grundtvig atter, som i forrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
