Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig i Landsthinget 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig i Landsthinget 1866. 517
Møde, til at holde et indtrængende Foredrag mod For
andringen hvori han sagde til Slutning:
wfdet jeg siger saa klart, jeg kan, hvad der driver
mig til at vælge det Gamle, da opfordrer jeg de Herrer
paa den anden Side, som jo ville anses for udelukkende
at dyrke den klare Forstand, til idetmindste ligesaa
klart at udsige hvad det er, som gjør, at de foretrækker
det nu foreslaaedeLandsthing. Jeg siger nemlig ganske
kort og, som jeg tør haabe, ogsaa klart nok, at jeg fore
trækker det nærværende Landsthing, fordi det er Folkets
Ret at beholde det og det er tillige Folkets Ønske,
og fordi Erfaringen lærer, at ingen Regjering kan, især i
vore Dage, lykkes og trives uden at have Folke-Stem
men for sig, og endelig fordi det nuomstunder, da den
før indskrænkede Valgret allevegne udvides, saavidt jeg
véd, aldrig er gaaet ustraffet af for nogen Regjering at
prøve at indskrænke den Valgret, som Folket allerede
var i lovligßesid deise afog satte Pris paa. Raden er
nu, synes mig, ligefrem til de ærede Herrer paa den anden
Side, ligesaa klart at sige, hvorfor de foretrækker det
ny foreslaaede Landsthing, et Landsthing, der, idetmindste
for Folkets Øjne, er saa langt fra at have sin Rod i
den almindelige Valgret, at det synes Folket, som det
har sin egenlige Pæle-Rod i Privilegiet, i Pengepungen
og i Regnekunsten, altsaa i tre Ting, som i alt Fald
vist aldrig bliver folkelige i Danmark."
Konsejlspræsidenten (Første-Ministeren) mente, Grundt
vig maatte have glemt Rigsraadet — (det ef[er Hel
stat ens Opløsning latterlig gjenstaaende Helstats-Thing,
der havde, ligesom Rigsdagen, baade sit Folkething og
sit Landsthing) og den saakaldte ..Grundlov af 18de
November", som i Rigsraadet var gaaet igjennem. Det
forrige Ministerium Bluhme (saakaldt efter Formanden
deri) det vilde fremtvinge endnu større Forandringer
paa Frihedens Bekostning i Kong Frederiks Lov% ved
at gjøre saadanne Fordringer til Vilkaar for at befri
Landet fra at underholde to Rigsdage. Derfor bier
Rigsraadet staaende og Grundlovs-Sagen, eller den
Grundlovs-Forandring, som Grundtvig og andre Danne
mænd bekjæmpede, den var gaaet igjennem i Rigsraadet
Grundtvig svarede, at den November-Lov havde
han vistnok ikke glemt, men han troede virkelig ikke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
