Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig i Landsthinget 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Grundtvig i Landsthinget 1866.
det høje Ministerium ønskede den omtalt mer end højst
nødvendigt, det var, saavidt lian vidste, ingen Grundlov
for Danmarks Rige, men kun en Grundlov for Monarkiet,
saavidt det da holdt sammen, og, saavidt han vilste, var
det en Lov, som vor nuværende Konge kun paa Grund
af Omstændighedernes Tryfc vilde autorisere. Jeg véd
endelig ikke rettere, end at denne Lov idetmindste var
Paaskudet for Fiendtlighederne fra Prøjsens og Østerrigs
Side, og jeg véd ikke, at den har havt nogensomhelst
anden Virkning i Verden end den. Nu kan det jo
nok være, at jeg tåger fejl, men. jeg skulde dog tro, at
det maatte være saa, at denne Grundlov saa lidt kan staa
iVejen for nogen Bestemmelse omGrundloven af 1849,
at dersom Regjeringen havde Ret og Grand til at slutte
Wiener-Freden, hvorved Monarkiet opløstes, maatte
den vistnok dog ogsaa have havt Ret til at opløse Rigs
raadet, hvad Øjeblik det skulde være".
Rigsdags-Formanden: „Jeg kan ikke tillade, at noget
Medlem udtaler en saadan lovstridig Sætning."
Derefter havde en fem-seks andre Talere, fra begge
Sider, Ordet, og da saa Grundtvig kom igjen, berigtigede
han først en Misforstaaelse fra Leh manns Side angaaende
Gr.s Udtaleise om, at Napoleon støttede sin Throne til
den almindelige Valgret og udprægede Folkelighed, som
Regjeringerne før har anset for saa farlige Ting. At
Napoleon „derfor havde sit Øje paa at frembringe eller
fremme en sand Folke-Frihed, det har jeg aldrig enten
tænkt ellei sagt." Angaaende det, at det skulde være
lovstridigt at sige, Regjeringen kunde gjøre Forandring
i den anden Lov, som gjælder for Rigsraadet, saa havde
han aldrig drømt derom, men maatte altsaa nu undlade
at svare paa meget, som var anført om denne store Nød
vendighed", som i Rigsraadet skulde ligge for at Rigsdagen
maatte forandre Grundloven, saa han maatte nøjes med at
sige: Jeg erkjender den ikke, og jeg kan ikke skjønne
rettere, end at naar det var Regjeringens Ønske og Vilje
at lade Rigsdagens Myndighed efter Grundloven af
1849 atter indtræde, at saa var der sikkert andre Midler
til at naa denne Hensigt, end at forandre Grundloven."
Angaaende Ophævelsen af Vilkaarene eller Beting
elserne for Ophævelsen af de bestaaende Indskrænkninger
sagde nu Grundtvig videre, idet han forsvarede følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
