Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig i Landsthinget 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 Grundtvig i Landsthinget 1866,
første og sidste Sæde her i Landsthinget skulde møde saa
stor en Kjækhed og Sorgløshed, at man end ikke
vilde skjænke det tungeste Ansvar en alvorlig Tanke,
ikke selv da, naar en gammel Eigsdagsmand og Sagamand,
Folkeven og Folketaler advarede og maatte, hvis lian
havde Ret, staa som Vidne fra Slægt til Slægt, saalænge
Danmark staar, altsaa med Guds Hjælp til Verdens
Ende; thi det er min første og sidste Forudsigelse, at
hvad man saa end gjør, enten ude eller hjemme, saa
vil sikkert Danmarks Rige beståa, saalænge Bølgerne
rulle."
Man mærker nok, at Grundtvig troede, dette Ord
skulde blive hans sidste paa Rigsdagen; men da Konsejls
præsiden havde protesteret mod Udtrykket fratage"
Folket den gamle Grundlov, senest udtalt af den unge
Gaardmand M. Kristiansen fra Jylland; og samme
Minister havde modsagt, at Folket i det Hele vilde
beholde den gamle Grundlov med sin langt Mere Valgret,
og da endelig Kirkeministeren havde bedet en anden Jyde,
der ogsaa talte mod Fordringen, endelig huske paa, at
han (Jyden) ved Sagens første Behandling havde sagt, at
blev alligevel det foreslaaede Udkast Grundlov saa skal
jeg omfatte den nye Grundlov med samme Kjærlighed, som
mineModstandere" — d a rejste Grundtvig sig igjen. Han
udtalte, at Meningen med ..fratåge" var naturligvis ikke
at Regjeringen med Magt havde taget eller — hvad jo
slet ikke kunde tænkes — vilde tåge Valgretten bort,
men Meningen var, at Regjeringen havde forlangt og gjort
alt sit for at bevæge Rigsdagen til at gaa ind paa det
. . . og det blev igjen Spørgsmaalet, om ikke det forrige
Ministerium, som først havde forelagt dette Udkast, og
de Mange, som ogsaa siden talte den nye Grundlovs Sag,
ikke havde brugt mange Midler, som man ikke kan
rose, til at bringe Folket til at give efter; thi vist er det,
efter Alt, hvad jeg kan skjønne, atFolketidet. Hele
ønsker at beholde Juni-Grundloven uforandret og
beholde den almindelige Valgret, som det er i lovlig
Besiddelse af; thi vel blev det nylig modsagt, men jeg
har lagt Mærke til, ikke alene ved at tale med Mange
fra alle Kanter, men ogsaa ved at iagttage, hvad der blev
sagt ved de sidste Folkethingsvalg, baade paa Tribunerne
(Talerstolene) og under dem, at selv hos dem, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
