Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig i Landsthinget 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig i Landsthinget 1866. 527
endogsaa vilde, mod Loven, binde deres Kandidater til at
sige Ja, selv hos dem var det ganske almindeligt, at de
udtrykte sig saaledes: Vi vilde jo gjerne beholde Juni-
Grundloven af 1849; men det siger man jo, og det tror
vi ogsaa, er umulig t, og derfor er det, at vi vil tåge
det Bedste, som vi kan faa . . . Det Tredje var, at hans
Eksellence Kultusmiiiisteren nylig rejste sig for at minde en
Landsthingsmand om, hvad han havde sagt i et af de forrige
Møder, og som han skulde lægge sig paa Hjertet og huske frem
for alt Andet, saa han nøje retted sig derefter i hele sit
etterfølgende Liv, og det maa jeg sige, det fandt jeg
meget upassende, thi det var netop Tilfældet, at det var
en Selv-Modsigelse, der var kommen ind i denne
Landsthingsmands Mund." Handen havde udviklet hvor
overbevist han var om, at den gamle Grundlov var
bedre end den ny" og saa kom han til at sige, at, naar
den nye G-rundlov var gaaet igjennem, vilde han dog „omfatte
den med -samme Kjærlighed som den gamle og virke for
den, skjøndt han ikke troede det kunde nytte Noget"
o. s. v.
Senere rejste Grundtvig sig, efter at en syv-otte
Talere imidlertid havde havt Ordet:
Det er blevet sagt, at vi paa vor Side — thi det
maa det jo være — havde teet os som om vi var de
eneste Folkelige, og som om vi havde Privilegium paa
at tale i Folkets Navn. Dersom det var Tilfældet, saa
vilde det virkelig være Noget, som fortjente at revses,
og jeg skulde paa ingen Maade selv xægre mig ved at
bede om Forladelse, men jeg kan ikke erkjende, at det
har været saaledes, og fremfor alt har jeg for min Part
aldrig tænkt og vistnok heller aldrig sagt noget Saadant.
Det er, som man véd, en ganske egen Ting med de Høj
lærde og deres Begreb om Folket. Jeg har hørt ikke
alene paa et andet Sted, men — tåger jeg ikke fejl — har
jeg ogsaa hørt det igjen ved den første Behandling af denne
Grundlovs-Sag, at der fra, hvad man vel saaledes fortrins
vis kan kalde det lærde Kvarter, er bleven spurgt:
Hvad er Folket? Det er jo ganske vist, at naar man
slet ikke véd, hvad Folket er, saa kan man heller ikke
gjøre Fordring paa, at man skal anses for at udtale Folkets
Mening, om man end er valgt af Folket. Det er nu min
simple Tankegang, at, forsaavidt vi Alle er valgte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
