Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet i Kjøbenhavn 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vennem^det i Kj&benbavn 1866.
540
Til første Vennemøde var der, som vi har bemærket,
omtrent 700, til det andet 800 og til dette tredie omtr.
1000 Mennesker samlede, atter paa Store-Ravnsborg,
der for en Kristianiaboer nærmest vilde svare til et Hus
nord paa Griiner-Løkken. Kl. 10 aabnedes Mødet af P.
A. Fenger, som, sikker nok paa Forsamlingens Medhold,
indsatte C.J.Brandt til Leder. Noget der især bevægede
Grundtvig og vel snart hele Forsamlingen var Menig
hedens Stilling i Folkekirken, da Regjeringen havde
taget sig til at afsætte Birkedal, men det var dog i
det første Foredrag mest Sagen i sin Almindelighed, han
behandlede, idet han vilde tale et Trøstens Ord sikkert
og varigt for alle Troende" ogsaa naar han var borte.
Hvad nemlig Udtrædelsen angik, da sagde han, med
Hensyn paa sin høje Alder (83) og paa sin rimeligvis
snart forestaaende Udgang af denne Verden og de Yngres
Stilling til Sagen:
. . . Jeg feler nemlig godt, at det ikke kan være
saa, at Alle kan betragte den kristelige Frihedssag med
den dybe Rolighed som jeg for min Person, betragte den
saaledes under den Prøvelse, som allerede er begyndt, og
sagtens endnn er i Tiltagende, thi jeg for min Person
maa jo tænke og sige, at hvor frit og hvor hyggeligt
man end vilde gjore det for Herrens Frimenighed i Folke
kirken, saa nødes jeg dog til en af Dagene ugjenkaldelig
at træde ud af den, og at’ troste mig ved, at Herrens
frie Kirke er ej bundet til nogen Statskirke, men
blomstrer evig derudenfor i Himlen og paa Jorden. Nej,
jeg føler det godt, at de, der, som de fleste af Vennerne,
er i Ungdomsaarene eller dog i Manddomsaarene, maa
blive anderledes dybt og skjærende berørte, naar de ikke
kunne skjønne rettere, end at mange, og deriblandt
Ypperstepræster og Skriftkloge, synes intet heller at ønske
end at vi vilde gaa ud af Folkekirken heller i Dag end
i Morgen, og skjøndt de ikke tør nægte, at det aande
lige Liv er paa vor Side, saa synes de dog at være saa
dødsmodige*), at de, dersom vi ikke vil gaa godvillig ud
i Dag. kunde have Mod til at nøde os dertil i Morgen,
uden at vi kan sige at Rigsdagen i splinterny Skik
kelse vilde lægge dem synderlig Hindring i Vejen.
*) Et Ord, som Tyskerne brugte om sine Soldater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
